Fortolkning af EU's emissionshandelssystem: Afgrænsning af 'produktion af hydrogen' ved gratistildeling af emissionskvoter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/87/EF om handel med kvoter for drivhusgasemissioner og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU om harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter.

Evonik Degussa GmbH anfægtede en afgørelse fra de tyske myndigheder om ikke at tildele gratis kvoter for drivhusgasemissioner for en proces, hvor virksomheden separerer hydrogen fra en højkaloriegasstrøm. Virksomheden argumenterede for, at denne separationsproces burde betragtes som "produktion af hydrogen" og dermed berettige til kvoter.

De tyske myndigheder afviste dette, idet de mente, at hydrogenen allerede fandtes i gasstrømmen og ikke var et resultat af Evonik Degussas produktion. De anførte, at ordningen for produktbenchmark for hydrogen kun gælder for hydrogen fremstillet ved reforming, partiel oxidation eller lignende processer.

Verwaltungsgericht Berlin forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt begrebet "produktion af hydrogen" omfatter en proces, hvor den relative andel af hydrogen i en gasblanding forøges ved at fjerne andre gasbestanddele, og om proceselementet "separation af hydrogen og carbonmonoxid" kan ligge inden for systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen, selvom hydrogenen ikke udelukkende separeres fra carbonmonoxid.

Domstolen skulle også tage stilling til, om en korrektionsfaktor skulle anvendes ved en eventuel yderligere tildeling af emissionskvoter.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at punkt 2 i bilag I til Kommissionens afgørelse 2011/278/EU skal fortolkes således, at en proces, der ikke producerer hydrogen ved kemisk syntese, men udelukkende isolerer hydrogen fra en gasblanding, ikke er omfattet af systemgrænserne for produktbenchmarket for hydrogen. Dette gælder dog ikke, hvis processen vedrører produktion af hydrogen som omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF og er teknisk forbundet hermed.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at direktiv 2003/87/EF primært omfatter aktiviteter, der direkte reducerer drivhusgasemissioner. Processen med at isolere hydrogen fra en eksisterende gasblanding har ikke samme potentiale for emissionsreduktion som produktion af hydrogen ved kemisk syntese. Desuden ville en inklusion af separationsprocessen føre til en uretmæssig tildeling af kvoter, da benchmarkene er fastsat for emissionsintensive produktionsmetoder. Domstolen fremhæver også, at en dobbelttildeling af kvoter skal undgås, og at EU-lovgiver ikke tilsigter at favorisere visse former for genvinding af affaldsgasser ved fastsættelsen af produktbenchmark.

Centrale EU-retlige principper

• Harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter: Princippet om, at tildeling af emissionskvoter skal ske på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker.
• Anvendelsesområde for direktiv 2003/87/EF: Direktivet finder anvendelse på emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter, herunder produktion af hydrogen ved reforming eller delvis oxidering.
• Produktbenchmark: Benchmarket skal beregnes for slutproduktet frem for inputtet for at maksimere drivhusgasreduktioner og energibesparelser i hele produktionsprocessen.
• Undgåelse af dobbelttildeling: Emissioner fra et anlæg må ikke tages i betragtning to gange i forbindelse med tildelingen af kvoter.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at en proces, der udelukkende består i at isolere hydrogen fra en gasblanding, ikke falder inden for anvendelsesområdet for produktbenchmarket for hydrogen, medmindre processen er teknisk forbundet med produktion af hydrogen ved reforming eller delvis oxidering. Dette skyldes, at isoleringsprocessen ikke har samme potentiale for emissionsreduktion og at en inklusion ville føre til en uretmæssig tildeling af kvoter.

Betydning for EU-retten

Dommens præciserer anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og afgørelse 2011/278/EU vedrørende tildeling af emissionskvoter. Den fastslår, at kun aktiviteter, der direkte bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, er omfattet af ordningen, og at processer, der udelukkende består i at isolere et stof fra en blanding, ikke er omfattet, medmindre de er teknisk forbundet med en emissionsreducerende produktionsproces.