Fortolkning af begrebet "brugte genstande" i momsdirektivet ved videresalg af genstande indeholdende ædle metaller

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Letland vedrørende fortolkningen af momsdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 1), om særordningen for brugte genstande.

SIA »E LATS« (herefter »E LATS«) er et lettisk selskab, der yder lån mod pant i ædle metaller og videresælger det ikke-indløste pant. Selskabet anvendte en særordning for moms, hvor der kun blev betalt moms af forskellen mellem anskaffelsespris og salgspris.

De lettiske skattemyndigheder mente, at E LATS videresolgte ædelmetalartikler som skrot og ikke som brugte genstande, og derfor ikke kunne anvende særordningen.

Augstākā tiesa (øverste domstol, Letland) forelagde herefter to spørgsmål for EU-Domstolen:

• Kan en brugt genstand, der indeholder ædle metaller og videresælges med henblik på udvinding af disse metaller, anses for en brugt genstand?
• Er det af betydning for anvendelsen af særordningen, om den erhvervsdrivende har kendskab til køberens hensigt om at udvinde de ædle metaller?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 311, stk. 1, nr. 1), i momsdirektivet skal fortolkes således, at begrebet »brugte genstande« ikke omfatter genstande, der indeholder ædle metaller eller ædle sten, hvis disse genstande ikke længere kan opfylde deres oprindelige funktionalitet og kun har bevaret de funktionaliteter, der er iboende i disse metaller og sten. Det er op til den nationale ret at vurdere dette under hensyntagen til alle relevante objektive omstændigheder i den konkrete sag.

Domstolen understreger, at en genstand skal have haft en anden funktionalitet end den, der er iboende i de materialer, den er lavet af, og den skal have bevaret denne funktionalitet for at kunne kategoriseres som en »brugt genstand« omfattet af fortjenstmargenordningen. Hvis en genstand ikke har en sådan yderligere funktionalitet, eller hvis den ikke kan opfylde den, kan den ikke være omfattet af denne ordning.

Retlige principper

• Fortolkning af EU-ret: Domstolen skal ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse tage hensyn til ordlyden, sammenhængen, formålet med lovgivningen og dens tilblivelse.
• Særordninger: Særordninger i momsdirektivet, som fortjenstmargenordningen, skal fortolkes restriktivt, da de udgør en undtagelse fra den normale momsordning.
• Objektiv karakter: Begreber i momsdirektivet har en objektiv karakter og anvendes uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater.
• Medlemsstaternes skøn: Selvom EU-lovgiver har tillagt medlemsstaterne kompetence til at definere begrebet »ædle metaller eller ædle sten«, er dette skøn begrænset af forbuddet mod at tilsidesætte selve ordlyden af fritagelsen og af de formål, der forfølges med momsdirektivet, samt princippet om afgiftsneutralitet.