Polymerproduktion og EU's Emissionshandelssystem: Afgrænsning af Anvendelsesområdet for Drivhusgasdirektivet

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU.

Trinseo Deutschland Anlagengesellschaft mbH (Trinseo) anførte, at de var berettiget til gratistildeling af emissionskvoter for deres polycarbonatproduktionsanlæg. Bundesrepublik Deutschland (Tyskland) afslog ansøgningen, da anlægget ikke var omfattet af den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet.

Trinseo producerer polycarbonat og indkøber den nødvendige varme fra et tredjepartsanlæg. De argumenterede for, at produktionen af polymerer er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og at de derfor er berettiget til gratistildeling af emissionskvoter.

Den tyske regering anførte, at direktivet ikke forpligter medlemsstaterne til at inkludere polymeriseringsanlæg i emissionshandelssystemet.

Europa-Kommissionen støttede Trinseos synspunkt og argumenterede for, at emissioner fra produktion af polymerer bør omfatte indirekte emissioner fra varmeproduktionen.

Domstolen skulle tage stilling til, om et anlæg, der producerer polymerer og indkøber varme fra et tredjepartsanlæg, er omfattet af direktivets anvendelsesområde og dermed berettiget til gratistildeling af emissionskvoter.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF skal fortolkes således, at et anlæg, der producerer polymerer, herunder polycarbonat, og som indkøber varme fra et tredjepartsanlæg, ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, da det ikke genererer direkte CO2-udledninger.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktivets artikel 3, litra b), definerer "emission" som udledning af drivhusgasser fra kilder i et anlæg. Da polymeriseringsprocessen ikke frigiver CO2, genererer anlægget ikke direkte emissioner.
• Bilag IV til forordning nr. 601/2012 fastslår, at emissioner fra brændselsforbrænding tilskrives det anlæg, der forbrænder brændslet, uanset om der eksporteres varme til andre anlæg.
• En anden fortolkning ville medføre dobbeltregistrering af emissioner, hvilket er i strid med forordning nr. 601/2012 og ville skade konkurrencevilkårene.
• Direktivets artikel 10a og afgørelserne 2011/278 og 2013/448 kan ikke ændre direktivets anvendelsesområde.
• Der er en objektiv forskel mellem anlæg, der genererer drivhusgasemissioner, og anlæg, der ikke gør.

Retlige Principper

• Anvendelsesområde for direktiv 2003/87/EF: Direktivets anvendelsesområde er begrænset til aktiviteter, der genererer emissioner af drivhusgasser.
• Definition af emission: Emissioner omfatter kun udledning af drivhusgasser fra kilder i et anlæg.
• Princippet om at undgå dobbeltregistrering: Emissioner bør kun registreres én gang for at sikre konkurrencevilkårene og overensstemmelse med forordning nr. 601/2012.
• Fortolkning af EU-retten: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens ordlyd, formål og kontekst.
• Gratis tildeling af emissionskvoter: Gratis tildeling af emissionskvoter kan ikke udvide anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.
• Objektiv forskelsbehandling: Forskelsbehandling er tilladt, hvis der er en objektiv forskel mellem de behandlede situationer.