Danmarks begrænsning af læsse- og lossesteder i cabotagekørsel er ikke traktatbrud

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Danmark for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at Danmark havde indført nationale regler om cabotagekørsel, der var i strid med EU-forordning nr. 1072/2009. Sagen drejede sig specifikt om den danske fortolkning af begrebet »cabotagekørsel«, som begrænsede antallet af læsse- og lossesteder i en og samme cabotagekørsel.

Kommissionen argumenterede for, at begrebet »cabotagekørsel« i EU-retten tillader flere læsse- og lossesteder inden for samme kørsel, og at Danmarks restriktioner derfor var ulovlige. Kommissionen henviste til et »Spørgsmål & Svar-dokument« udarbejdet af Kommissionen som bevis for denne fortolkning.

Kongeriget Danmark anførte, at forordning nr. 1072/2009 var uklar omkring definitionen af »cabotagekørsel«, og at medlemsstaterne derfor havde en vis skønsmargen til at fastlægge nationale regler. Danmark argumenterede for, at begrænsningen af læsse- og lossesteder var nødvendig for at forhindre, at cabotagekørsel udviklede sig til en permanent aktivitet, og for at sikre effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne.

Domstolen skulle tage stilling til, om Kongeriget Danmark havde overtrådt EU-retten ved at indføre nationale regler, der begrænsede antallet af læsse- og lossesteder i en cabotagekørsel.

Afgørelse

• Domstolen frifandt Kongeriget Danmark.
• Europa-Kommissionen blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at Danmark havde misligholdt sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1072/2009. Domstolen fandt, at forordningens bestemmelser om cabotagekørsel ikke var tilstrækkeligt klare, og at medlemsstaterne derfor havde en vis skønsmargen til at vedtage nationale gennemførelsesforanstaltninger. De danske regler, der begrænser antallet af læsse- og lossesteder, blev anset for at være proportionale og egnede til at sikre, at cabotagekørslen ikke udvikler sig til en permanent aktivitet.

Retlige Principper

• Umiddelbar Virkning af EU-Forordninger: Selvom EU-forordninger generelt har umiddelbar virkning, kan visse bestemmelser kræve nationale gennemførelsesforanstaltninger.
• Medlemsstaternes Skønsmargen: Medlemsstaterne kan vedtage nationale foranstaltninger, hvis en EU-forordning er uklar, forudsat at disse foranstaltninger er proportionale og i overensstemmelse med forordningens formål.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede til at opnå det tilsigtede mål og ikke gå videre end nødvendigt.
• Cabotagekørsel: Begrebet cabotagekørsel indebærer midlertidig national transport i en værtsmedlemsstat og må ikke udvikle sig til en permanent aktivitet.

Domstolen understregede, at selvom forordning nr. 1072/2009 ikke udtrykkeligt tillader nationale gennemførelsesforanstaltninger, kan medlemsstaterne vedtage sådanne foranstaltninger, hvis forordningen mangler klarhed. Dette er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som kræver, at medlemsstaternes foranstaltninger er egnede og nødvendige for at opnå det tilsigtede mål.