Fortolkning af Dublin III-forordningen: Ulovlig grænsepassage og retsmidler ved overførselsafgørelser

Sagen omhandler fortolkningen af Dublin III-forordningen (forordning nr. 604/2013) vedrørende fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Sagen er anlagt af A.S., en syrisk statsborger, mod Republika Slovenija (Slovenien), efter at Slovenien afviste at behandle hans asylansøgning.

Slovenien baserede sin afvisning på, at A.S. skulle overføres til Kroatien, idet Kroatien var ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, da A.S. ulovligt havde passeret den kroatiske grænse fra et tredjeland (artikel 13, stk. 1, i Dublin III-forordningen).

Baggrund

A.S. rejste fra Syrien via Libanon, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Serbien, før han krydsede grænsen mellem Serbien og Kroatien. Efter anmodning fra de kroatiske myndigheder blev han transporteret til den slovenske grænse, hvor han indrejste den 20. februar 2016. Han blev efterfølgende ført til Østrig, men nægtet indrejse og indgav den 23. februar 2016 en asylansøgning i Slovenien.

Centrale Spørgsmål

• Kan en asylansøger påberåbe sig en fejlagtig anvendelse af kriteriet om ulovlig grænsepassage (artikel 13, stk. 1) i forbindelse med en klage over en overførselsafgørelse (artikel 27)?
• Skal begrebet "ulovlig passage" fortolkes uafhængigt eller i sammenhæng med andre EU-retlige bestemmelser om grænsepassage?
• Er der tale om ulovlig grænsepassage, når en medlemsstats myndigheder organiserer grænsepassagen for at sikre gennemrejse til en anden medlemsstat?
• Afbrydes fristerne i artikel 13, stk. 1, og artikel 29, stk. 2, når asylansøgeren udøver sin ret til domstolsbeskyttelse?

Domstolens Betragtninger

Domstolen fastslår, at artikel 27 i Dublin III-forordningen giver asylansøgere ret til effektive retsmidler, herunder at anfægte anvendelsen af kriterierne for ansvarlighed, herunder artikel 13, stk. 1. Domstolen præciserer, at begrebet "ulovlig passage" omfatter situationer, hvor en medlemsstat accepterer indrejse under en ekstraordinær tilstrømning af migranter, selvom de normale indrejsebetingelser ikke er opfyldt. Endelig fastslår Domstolen, at indgivelse af en klage over en overførselsafgørelse ikke påvirker beregningen af fristen i artikel 13, stk. 1, men at fristen i artikel 29, stk. 2, suspenderes, indtil der er truffet endelig afgørelse om klagen, forudsat at klagen har opsættende virkning.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. En ansøger om international beskyttelse kan påberåbe sig en fejlagtig anvendelse af kriteriet om ulovlig passage af en medlemsstats grænse (artikel 13, stk. 1, i Dublin III-forordningen) inden for rammerne af prøvelsen af en afgørelse om overførsel.
2. En tredjelandsstatsborger, der er indrejst i en medlemsstat under en exceptionel tilstrømning af migranter, anses for at have passeret grænsen ulovligt, selvom indrejsen blev accepteret af myndighederne.
3. Indgivelse af en klage over overførselsafgørelsen påvirker ikke beregningen af fristen i artikel 13, stk. 1. Fristen i artikel 29, stk. 1 og 2, begynder først at løbe efter den endelige afgørelse om klagen, forudsat at klagen har opsættende virkning (artikel 27, stk. 3).

Retlige Principper

• Effektiv Domstolsbeskyttelse: Artikel 27 i Dublin III-forordningen sikrer effektive retsmidler mod overførselsafgørelser, hvilket omfatter prøvelse af anvendelsen af ansvarlighedskriterierne.
• Fortolkning af Ulovlig Passage: Begrebet "ulovlig passage" i artikel 13, stk. 1, fortolkes bredt og omfatter situationer, hvor indrejse er accepteret under ekstraordinære omstændigheder uden opfyldelse af normale betingelser.
• Fristberegning: Fristerne i artikel 13, stk. 1, og artikel 29, stk. 2, tjener til at tidsbegrænse medlemsstaternes ansvar. Klager med opsættende virkning suspenderer fristen for overførsel (artikel 29), men påvirker ikke fristen for at fastslå ansvar (artikel 13).
• Grundlæggende Rettigheder: Overførsel af en asylansøger er forbudt, hvis det indebærer en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling (artikel 4 i EU's charter om grundlæggende rettigheder).