Retten til effektive retsmidler og prøvelse af ansvarlighedskriterier i Dublin III-forordningen

Sagen omhandler en iransk statsborger, Mehrdad Ghezelbash, der havde søgt asyl i Nederlandene. De nederlandske myndigheder anmodede Frankrig om at overtage Ghezelbash, da han havde fået udstedt et visum af Frankrig. Frankrig accepterede anmodningen.

Ghezelbash anfægtede afgørelsen og fremlagde beviser for, at han havde opholdt sig i Iran i en periode, der kunne have betydning for fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat. De nederlandske myndigheder undersøgte ikke disse beviser nærmere.

Rechtbank Den Haag forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om rækkevidden af retten til effektive retsmidler i artikel 27 i Dublin III-forordningen (forordning nr. 604/2013). Spørgsmålet var, om en asylansøger kan påberåbe sig en fejlagtig anvendelse af ansvarlighedskriterierne, herunder kriteriet om udstedelse af visum, i forbindelse med en prøvelse af en afgørelse om overførsel.

Domstolen skulle tage stilling til, om asylansøgeren i en situation, hvor nye beviser fremlægges efter accept af overtagelsesanmodningen, har ret til en effektiv prøvelse af, om kriterierne for fastlæggelse af ansvarlig medlemsstat er korrekt anvendt.

Domstolen fastslog, at artikel 27 i Dublin III-forordningen giver asylansøgere ret til en effektiv prøvelse af afgørelser om overførsel, og at denne prøvelse omfatter en vurdering af, om ansvarlighedskriterierne er korrekt anvendt.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 604/2013 sammenholdt med betragtning 19 skal fortolkes således, at en asylansøger i en situation som den i hovedsagen omhandlede, inden for rammerne af en prøvelse af en afgørelse om overførsel, kan påberåbe sig en fejlagtig anvendelse af et ansvarlighedskriterium i forordningens kapitel III, herunder særligt artikel 12 om udstedelse af visum.

Domstolen præciserede, at en asylansøger har ret til effektive retsmidler, og at prøvelsen skal omfatte både de faktiske og retlige forhold. EU-lovgiver har ikke fastsat en specifik tilknytning mellem retsmidlerne og reglen i artikel 3, stk. 2, der begrænser overførsel i tilfælde af systemfejl i asylproceduren.

Domstolen understregede, at adgangen til effektive retsmidler bør omfatte undersøgelse af både anvendelsen af forordningen og den retlige og faktiske situation i den medlemsstat, ansøgeren overføres til. Kontrollen skal omfatte den korrekte anvendelse af kriterierne i kapitel III, herunder ansvarlighedskriteriet i artikel 12.

Domstolen fremhævede, at forordning nr. 604/2013 afviger fra forordning nr. 343/2003 ved at indføre rettigheder og mekanismer, der sikrer asylansøgernes inddragelse i processen. Dette omfatter retten til information, personlig samtale og adgang til resuméer af samtaler. EU-lovgiver har valgt at knytte asylansøgerne til processen ved at forpligte medlemsstaterne til at oplyse dem om ansvarlighedskriterierne og give dem mulighed for at fremlægge oplysninger, der muliggør en korrekt anvendelse af disse kriterier.

Domstolen bemærkede, at en indskrænkende fortolkning af prøvelsen i artikel 27, stk. 1, kunne hindre gennemførelsen af forordningens formål og fratage asylansøgerens rettigheder deres effektive virkning. En fejlagtig anvendelse af kriterierne, hvorved der ikke tages hensyn til de oplysninger, som ansøgerne har fremlagt, skal kunne være genstand for domstolsprøvelse.

Domstolen afviste argumentet om, at en sådan prøvelse ville undergrave princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Konstateringen af en fejl er blot et udtryk for, at den medlemsstat, ansøgeren skal overføres til, ikke er den ansvarlige medlemsstat i henhold til kriterierne i kapitel III.

Domstolen anerkendte, at en domstolsprøvelse kan udsætte den endelige afslutning af processen om afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, men fastslog, at kravet om en hurtig behandling af asylansøgninger ikke bør have forrang for asylansøgernes retsbeskyttelse. Risikoen for forsinkelse begrænses af, at kontrollen skal udføres inden for de rammer, der er defineret ved forordning nr. 604/2013, herunder artikel 22, stk. 4 og 5.

Retlige Principper

• Effektive Retsmidler: Asylansøgere har ret til effektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for en domstol mod en afgørelse om overførsel.
• Prøvelsens Omfang: Prøvelsen skal omfatte både de faktiske og retlige forhold og skal sikre, at folkeretten overholdes.
• Korrekt Anvendelse af Kriterier: Prøvelsen skal omfatte en kontrol af den korrekte anvendelse af de kriterier, der er fastsat til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, herunder ansvarlighedskriteriet i artikel 12.
• Asylansøgerens Inddragelse: Asylansøgere skal inddrages i processen og have mulighed for at fremlægge oplysninger, der muliggør en korrekt anvendelse af ansvarlighedskriterierne.
• Gensidig Tillid: Konstateringen af en fejl i behandlingen af en asylansøgning undergraver ikke princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne.
• Hurtig Behandling vs. Retsbeskyttelse: Kravet om en hurtig behandling af asylansøgninger bør ikke have forrang for asylansøgernes retsbeskyttelse.