Rituel slagtning og religionsfrihed: Gyldigheden af forordning 1099/2009

Sagen omhandler gyldigheden af artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, sammenholdt med forordningens artikel 2, litra k).

Sagen er anlagt af Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen VZW m.fl. mod Vlaamse Gewest (Flandern) vedrørende et forbud mod midlertidige slagtesteder til rituel slagtning af dyr uden bedøvelse under den muslimske offerfest.

Den forelæggende ret betvivler gyldigheden af EU-reglerne, da de potentielt begrænser religionsfriheden og tilsidesætter belgiske skikke ved at kræve, at rituel slagtning kun foregår på godkendte slagterier, som opfylder specifikke tekniske krav.

Parternes argumenter:

• Sagsøgerne (muslimske organisationer) argumenterer for, at forordningen krænker religionsfriheden (artikel 10 i EU-chartret og artikel 9 i EMRK) og retten til at overholde religiøse skikke (artikel 13 TEUF).
• Vlaamse Gewest (Flandern) hævder, at forordningen er nødvendig for at sikre dyrevelfærd og folkesundhed, og at den ikke udgør en uforholdsmæssig begrænsning af religionsfriheden.

Centrale spørgsmål:

• Er artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009, sammenholdt med forordningens artikel 2, litra k), ugyldig, fordi den begrænser religionsfriheden og retten til at overholde religiøse skikke?
• Er kravet om, at rituel slagtning kun må foregå på godkendte slagterier, et proportionalt middel til at sikre dyrevelfærd og folkesundhed?

Domstolen skulle tage stilling til, om EU-reglerne om rituel slagtning er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og EU-traktaten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009 sammenholdt med artikel 2, litra k, ikke er ugyldig i forhold til artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 13 TEUF.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at forpligtelsen til rituel slagtning på godkendte slagterier ikke i sig selv udgør en begrænsning af religionsfriheden. Den tekniske ramme har til formål at organisere og fastsætte rammerne for slagtning uden bedøvelse af religiøse årsager.

Domstolen bemærkede, at beskyttelse af dyrevelfærd og folkesundhed er legitime mål, og at kravet om slagtning på godkendte slagterier er et passende middel til at sikre disse mål. Eventuelle kapacitetsproblemer i en enkelt region kan ikke påvirke gyldigheden af EU-reglerne generelt.

Retlige Principper

• Religionsfrihed (artikel 10 i EU-chartret):
  • Domstolen anerkender, at rituel slagtning er omfattet af religionsfriheden.
  • Begrænsninger i religionsfriheden skal være begrundede og proportionale.
• Dyrevelfærd (artikel 13 TEUF og protokol nr. 33):
  • EU skal tage hensyn til dyrevelfærd ved udformning og gennemførelse af politikker.
  • Dyrevelfærd kan begrunde visse begrænsninger i andre rettigheder.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være nødvendige og stå i rimeligt forhold til det mål, der søges opnået.
  • EU-lovgivning skal afveje forskellige hensyn og interesser.
• EU-rettens gyldighed:
  • Gyldigheden af EU-retsakter vurderes ud fra de faktiske og retlige omstændigheder på tidspunktet for vedtagelsen.
  • Lokale eller regionale forhold kan normalt ikke påvirke gyldigheden af EU-regler med generel anvendelse.