Rituel slagtning og dyrevelfærd: Forenelighed af nationalt krav om reversibel bedøvelse med EU-retten

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra den belgiske forfatningsdomstol (Grondwettelijk Hof) vedrørende fortolkningen og gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, særligt artikel 4, stk. 4, og artikel 26, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 10, 20, 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

• Parter: Sagen er anlagt af flere jødiske og muslimske organisationer (Centraal Israëlitisch Consistorie van België m.fl.) mod den flamske regering (Vlaamse Regering) i Belgien.

• Baggrund: Den flamske regering havde vedtaget et dekret, der forbyder slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse, også ved rituel slagtning. Dekretet tillader dog en reversibel bedøvelse, som ikke må medføre dyrets død. Sagsøgerne anførte, at dekretet er i strid med EU-retten og religionsfriheden.

• Centrale spørgsmål:

  • Kan medlemsstaterne vedtage nationale regler, der kræver forudgående bedøvelse ved rituel slagtning, eller er dette i strid med EU-retten og religionsfriheden?
  • Er artikel 26, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1099/2009 gyldig i forhold til chartrets artikel 20, 21 og 22 om ligebehandling, ikke-diskrimination og kulturel mangfoldighed?

• Hovedargumenter:

  • Sagsøgerne (de jødiske og muslimske organisationer) argumenterede for, at det flamske dekret er i strid med religionsfriheden, da det forhindrer dem i at slagte dyr i overensstemmelse med deres religiøse forskrifter. De anførte også, at artikel 26, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1099/2009 ikke kan fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed for at gøre undtagelsen for rituel slagtning i artikel 4, stk. 4, indholdsløs.
  • Den flamske regering argumenterede for, at artikel 26, stk. 2, litra c), udtrykkeligt giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage strengere regler om dyrevelfærd, også ved rituel slagtning. De anførte, at dekretet er et forsøg på at balancere hensynet til dyrevelfærd og religionsfrihed.

• Domstolens vurdering:

  • Domstolen fastslog, at artikel 26, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1099/2009 ikke er til hinder for en national lovgivning, der kræver reversibel bedøvelse uden dødelig udgang ved rituel slagtning.
  • Domstolen vurderede, at medlemsstaterne har en vis skønsmargen til at vedtage strengere dyrevelfærdsregler, så længe de overholder EU's grundlæggende rettigheder.
  • Domstolen fandt, at kravet om reversibel bedøvelse er foreneligt med religionsfriheden, da det ikke forbyder rituel slagtning som sådan, men regulerer en del af den rituelle handling.
  • Domstolen konkluderede, at forordningens artikel 26, stk. 2, litra c), er gyldig og ikke strider mod chartrets artikel 20, 21 og 22 om ligebehandling, ikke-diskrimination og kulturel mangfoldighed.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at artikel 26, stk. 2, litra c), i forordning 1099/2009 ikke er til hinder for national lovgivning, der kræver reversibel bedøvelse uden dødelig udgang ved rituel slagtning.
• Domstolen vurderer, at medlemsstaterne har en vis skønsmargen til at vedtage strengere dyrevelfærdsregler, så længe de overholder EU's grundlæggende rettigheder.
• Domstolen finder, at kravet om reversibel bedøvelse er foreneligt med religionsfriheden, da det ikke forbyder rituel slagtning som sådan, men regulerer en del af den rituelle handling.
• Domstolen konkluderer, at forordningens artikel 26, stk. 2, litra c), er gyldig og ikke strider mod chartrets artikel 20, 21 og 22 om ligebehandling, ikke-diskrimination og kulturel mangfoldighed.

Begrundelse

• Domstolen begrunder afgørelsen med, at dyrevelfærd er et mål af almen interesse anerkendt af EU-retten (artikel 13 TEUF).
• Domstolen henviser til, at retten til religionsfrihed (artikel 10 i chartret) ikke er absolut og kan begrænses, hvis begrænsningen er fastsat ved lov, respekterer rettighedens væsentlige indhold og er nødvendig for at beskytte andre anerkendte interesser.
• Domstolen fremhæver, at den flamske lovgiver havde tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at reversibel bedøvelse er en egnet metode til at mindske dyrenes lidelse uden at påvirke slagtningens rituelle karakter.
• Domstolen påpeger, at den flamske lovgivning ikke forhindrer import af kød fra dyr, der er slagtet i overensstemmelse med religiøse forskrifter i andre medlemsstater eller tredjelande.
• Domstolen argumenterer for, at der ikke er tale om forskelsbehandling, da situationen ved jagt, fiskeri og sportsarrangementer er væsentligt forskellig fra kommerciel slagtning.

Centrale EU-retlige principper

• Subsidiaritetsprincippet: Medlemsstaterne har en vis grad af skønsmargen til at fastsætte strengere regler om dyrevelfærd, jf. artikel 26 i forordning 1099/2009.
• Proportionalitetsprincippet: Begrænsninger af grundlæggende rettigheder, som religionsfrihed, skal være proportionale med det mål, der søges opnået, jf. artikel 52 i EU-chartret.
• Dyrevelfærd som almen interesse: Beskyttelse af dyrs velfærd er et legitimt mål af almen interesse, der kan begrunde visse begrænsninger af andre rettigheder, jf. artikel 13 TEUF.
• Respekt for grundlæggende rettigheder: Ved udøvelsen af deres skønsmargen skal medlemsstaterne respektere de grundlæggende rettigheder, der er sikret i EU-chartret, herunder religionsfrihed.
• Ligebehandlingsprincippet: Ensartede situationer må ikke behandles forskelligt, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.

Anvendelse og betydning

• Domstolen fastslår, at medlemsstaterne kan vedtage strengere regler om dyrevelfærd ved rituel slagtning, men at disse regler skal være proportionale og respektere religionsfriheden.
• Domstolen understreger, at EU-retten anerkender dyrevelfærd som et vigtigt hensyn, der kan begrunde visse indgreb i religionsfriheden.
• Domstolen præciserer, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er tilsidesat, da de forskellige former for slagtning (rituel slagtning vs. jagt, fiskeri osv.) ikke er sammenlignelige.