Momspligt ved direkte salg via ikke-momspligtige forhandlere: Beskatningsgrundlag og fradragsret

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Storbritannien vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (77/388/EØF) og gyldigheden af Rådets beslutning 89/534/EØF, der tillader Storbritannien at anvende en særlig momsordning for virksomheder, der sælger varer gennem ikke-momspligtige forhandlere.

Avon Cosmetics Ltd (Avon) sælger kosmetik via uafhængige repræsentanter, hvoraf de fleste ikke er momsregistrerede. For at undgå tab af momsindtægter har Storbritannien indført en ordning, hvor Avon beskattes på grundlag af varernes detailværdi (normalværdi i sidste omsætningsled), uanset at repræsentanterne sælger varerne.

Avon anførte, at denne ordning er i strid med EU-retten, da der ikke tages hensyn til den moms, som repræsentanterne betaler for demonstrationsprodukter, hvilket ville have været fradragsberettiget, hvis de havde været momsregistrerede. Avon mente, at dette udgør en overtrædelse af proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet.

De britiske skattemyndigheder (Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs) argumenterede for, at ordningen er nødvendig for at forhindre tab af momsindtægter, og at den ikke er i strid med EU-retten, da Avon selv har valgt en forretningsmodel, der adskiller sig fra traditionelle detailhandleres.

First-tier Tribunal (Tax Chamber) forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af momsdirektivet og gyldigheden af Rådets beslutning.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 17 og 27 i sjette momsdirektiv (77/388/EØF), som ændret ved direktiv 2004/7/EF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en undtagelsesforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, godkendt ved Rådets beslutning 89/534/EØF. Denne foranstaltning tillader Det Forenede Kongerige at fravige artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i sjette direktiv for visse leverancer til ikke-afgiftspligtige handlende. Dette indebærer, at beskatningsgrundlaget for moms for et selskab, der foretager direkte salg, er varernes normale salgsværdi i sidste omsætningsled, selvom der ikke tages hensyn til den indgående moms på demonstrationsprodukter købt af forhandlerne.
2. Gennemgangen af det første spørgsmål har ikke rejst tvivl om gyldigheden af beslutning 89/534.
3. Artikel 27 i sjette momsdirektiv, som ændret, skal fortolkes således, at den ikke pålægger en medlemsstat, der anmoder om en fravigelse fra direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), at underrette Kommissionen om, at ikke-momspligtige forhandlere bærer momsen på køb af demonstrationsprodukter, der anvendes i deres økonomiske virksomhed, således at der tages hensyn til denne indgående afgift i undtagelsesforanstaltningen.

Domstolen afviste at besvare det fjerde spørgsmål, da den forelæggende ret ikke havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at give et brugbart svar.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Neutralitetsprincippet: Moms skal pålægges neutralt, således at sammenlignelige varer og tjenesteydelser ikke behandles forskelligt momsmæssigt. Dette princip er dog ikke tilsidesat, når en virksomhed selv vælger en distributionsmodel (direkte salg), der medfører en anden momsbyrde.
• Proportionalitetsprincippet: En undtagelsesforanstaltning skal være egnet og nødvendig for at nå det tilsigtede mål (bekæmpelse af afgiftssvig) og må ikke gå videre end nødvendigt.
• Fradragsretten: Fradragsretten for moms er et grundlæggende princip, men den gælder primært for afgiftspligtige personer. Ikke-momspligtige forhandlere har som udgangspunkt ikke ret til at fradrage moms.
• Fortolkning af undtagelsesbestemmelser: Nationale foranstaltninger, der fraviger momsdirektivet for at undgå svig eller unddragelse, skal fortolkes strengt og kun fravige beskatningsgrundlaget, hvis det er strengt nødvendigt for at nå målet.