Fuldbyrdelse af underholdspligt: Direkte adgang til kompetente myndigheder i henhold til forordning nr. 4/2009

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England and Wales) vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om underholdspligt.

M.S., bosiddende i Tyskland, anmodede om fuldbyrdelse i Det Forenede Kongerige af en tysk retsafgørelse om underholdsbidrag fra P.S., der er bosiddende i Det Forenede Kongerige. Spørgsmålet er, om M.S. kan indgive anmodningen direkte til den kompetente domstol i Det Forenede Kongerige, eller om hun er forpligtet til at gå via centralmyndigheden.

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt national lovgivning, der pålægger obligatorisk henvendelse til centralmyndigheden, er forenelig med forordning nr. 4/2009.

Domstolen skal tage stilling til, om forordning nr. 4/2009 giver en bidragsberettiget ret til at indgive en anmodning om fuldbyrdelse direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, og om medlemsstaterne er forpligtet til at sikre en sådan mulighed.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 41, stk. 1, i forordning nr. 4/2009 skal fortolkes således, at en bidragsberettiget, der har opnået en begunstigende afgørelse i en medlemsstat og ønsker fuldbyrdelse i en anden medlemsstat, kan indgive sin anmodning direkte til den kompetente myndighed i den sidstnævnte medlemsstat. Det er ikke tilladt at pålægge den pågældende at indgive anmodningen via centralmyndigheden i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre den fulde virkning af retten fastsat i artikel 41, stk. 1, i forordning nr. 4/2009, ved at ændre deres procedureregler, hvis nødvendigt. Den nationale domstol skal anvende bestemmelserne i artikel 41, stk. 1, og undlade at anvende modstridende nationale bestemmelser, således at en bidragsberettiget kan indgive sin anmodning direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, selvom dette ikke er fastsat i national ret.

Retlige Principper

• Forordningens direkte virkning: EU-forordninger er direkte gældende i medlemsstaterne og kræver som udgangspunkt ingen national implementering.
• Forrangsprincippet: EU-retten har forrang over national ret. Nationale domstole skal tilsidesætte nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten.
• Effektivitetsprincippet: Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten får fuld virkning og at de rettigheder, der følger af EU-retten, kan udøves effektivt.
• Forenkling af fuldbyrdelsesprocedurer: Forordning nr. 4/2009 har til formål at lette inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af grænser ved at fjerne unødvendige formaliteter og sikre hurtig fuldbyrdelse.
• Ret til direkte adgang: Den bidragsberettigede har ret til at vælge, om vedkommende vil anmode om bistand fra centralmyndighederne eller indgive anmodningen direkte til de kompetente myndigheder.