Tidsbegrænset ansættelse og orlov til særlig tjeneste: Diskrimination af ikke-fastansatte tjenestemænd

Sagen omhandler Margarita Isabel Vega González' ansøgning om orlov til særlig tjeneste efter at være blevet valgt til medlem af parlamentet i Asturien. Vega González var ansat som ikke-fastansat tjenestemand, og hendes ansøgning blev afvist med henvisning til, at denne type orlov kun er forbeholdt fastansatte tjenestemænd.

Den forelæggende ret, Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n. 1 de Oviedo, forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Omfatter begrebet "ansættelsesvilkår" i rammeaftalens § 4 retten til orlov til særlig tjeneste?
• Er det i strid med princippet om ikke-diskrimination at udelukke tidsbegrænset ansatte fra denne ret?

Ministeriet for finanser og den offentlige sektor i Asturien argumenterede for, at direktivet ikke finder anvendelse, da det kun vedrører ansættelsesvilkår og ikke tjenesteretlige stillinger. De anførte, at Vega González ville have fået orlov, hvis hun havde været fastansat, men at hendes midlertidige ansættelse udelukker dette.

Vega González anførte, at forskelsbehandlingen er i strid med EU-retten, medmindre der findes en objektiv begrundelse. Hun fremhævede, at retten til at bestride et parlamentarisk hverv er særlig vigtig og beskyttet af den spanske forfatning.

Domstolen fastslår, at retten til orlov til særlig tjeneste er omfattet af begrebet "ansættelsesvilkår", og at national lovgivning, der udelukker tidsbegrænset ansatte fra denne ret, er i strid med EU-retten, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at § 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at begrebet "ansættelsesvilkår" omfatter retten for en arbejdstager, der er valgt til et parlamentarisk hverv, til at få orlov til særlig tjeneste. Dette indebærer, at ansættelsesforholdet suspenderes, og arbejdstagerens stilling og ret til forfremmelse sikres indtil udløbet af det parlamentariske hverv.

Domstolen fastslår endvidere, at § 4 i rammeaftalen er til hinder for national lovgivning, der fuldstændigt udelukker tidsbegrænset ansatte fra at opnå orlov til særlig tjeneste for at udøve et politisk hverv, mens fastansatte har denne ret.

Retlige principper

• Princippet om ikke-diskrimination: Rammeaftalens § 4 udtrykker et socialretligt princip på EU-plan, der forbyder mindre gunstige ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte udelukkende på grund af deres ansættelsesform.
• Begrebet "ansættelsesvilkår": Dette omfatter alle rettigheder og pligter, der definerer et ansættelsesforhold, herunder vilkår for ansættelsens start og ophør.
• Objektive forhold: Forskelsbehandling mellem tidsbegrænset og fastansatte kan kun begrundes i objektive forhold, der er præcise, konkrete og baseret på gennemsigtige kriterier, der opfylder et reelt behov og er nødvendige for formålet.
• Sammenlignelig situation: Ved vurderingen af, om tidsbegrænset ansatte er i en sammenlignelig situation med fastansatte, skal der tages hensyn til en helhed af omstændigheder, herunder arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsforhold.