Momsfritagelse for sportsydelser leveret af offentligretlige organer: Fortolkning af momsdirektivets artikel 133

London Borough of Ealing anlagde sag mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs vedrørende momspligt på entréindtægter til sportsfaciliteter drevet af kommunen. Kommunen argumenterede for, at disse indtægter skulle være fritaget i henhold til artikel 132, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/112.

Afgiftsmyndigheden afviste kravet med henvisning til national lovgivning, der udelukkede fritagelse for sportsydelser leveret af offentligretlige organer, jf. direktivets artikel 133, stk. 1, litra d), og stk. 2.

First-tier Tribunal (Tax Chamber) forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om fortolkningen af artikel 133 i direktiv 2006/112, herunder:

• Om Det Forenede Kongerige kunne pålægge offentligretlige organer betingelsen i artikel 133, stk. 1, litra d), når ikke alle sportsydelser var momspligtige pr. 1. januar 1989.
• Om betingelsen i artikel 133, stk. 1, litra d), skulle anvendes ens for offentligretlige og andre ikke-profit organer.
• Om det var tilladt generelt at udelukke alle offentlige organer fra momsfritagelse uden en individuel vurdering af konkurrenceforvridning.

Domstolens vurdering

• Artikel 133, stk. 2, kræver ikke, at alle sportsydelser skulle være momspligtige pr. 1. januar 1989 for at kunne pålægge betingelsen i artikel 133, stk. 1, litra d).
• Artikel 133, stk. 2, tillader ikke, at medlemsstaterne stiller strengere krav til offentligretlige organer end til andre ikke-profit organer. Betingelsen i artikel 133, stk. 1, litra d), skal anvendes ens for begge typer organer.
• Det er i strid med direktivet generelt at udelukke alle offentlige organer fra momsfritagelse uden en konkret vurdering af risikoen for konkurrenceforvridning.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 133, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den ikke forhindrer en medlemsstats lovgivning i at underlægge momsfritagelsen for offentligretlige organer, der leverer sportsydelser, betingelsen i direktivets artikel 133, stk. 1, litra d), selvom medlemsstaten ikke havde pålagt moms på alle disse ydelser pr. 1. januar 1989, og leveringen af de omhandlede ydelser ikke var blevet momsfritaget, før denne betingelse blev pålagt.

Domstolen fastslog yderligere, at artikel 133, stk. 2, i direktiv 2006/112 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter momsfritagelsen for offentligretlige organer, der leverer sportsydelser, er underlagt betingelsen i direktivets artikel 133, stk. 1, litra d), uden at denne betingelse også anvendes i forhold til andre organer end offentligretlige, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som leverer sådanne tjenesteydelser.

Retlige Principper

• Artikel 132, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/112: Denne artikel omhandler momsfritagelse for visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje.
• Artikel 133, stk. 2, i direktiv 2006/112: Denne artikel giver medlemsstaterne mulighed for at betinge momsfritagelsen af, at fritagelsen ikke skaber konkurrenceforvridning til skade for momspligtige virksomheder, også for offentligretlige organer, forudsat at de pågældende ydelser var momspligtige pr. 1. januar 1989.
• Princippet om ligebehandling: Domstolen understreger, at medlemsstaterne ikke kan anvende strengere betingelser for offentligretlige organer end for andre organer, der ikke arbejder med gevinst for øje, når det gælder momsfritagelse for sportsydelser.
• Formålsfortolkning: Domstolen fortolker artikel 133, stk. 2, i lyset af dens formål, som er at tillade medlemsstaterne at opretholde momspligten på visse ydelser leveret af offentligretlige organer, men ikke at indføre strengere betingelser for disse organer end for andre ikke-profit organisationer.