Command Palette

Search for a command to run...

Momsfritagelse for kulturelle tjenesteydelser: Medlemsstaternes skønsbeføjelse og direkte virkning

Dato

14. februar 2017

Udsteder

Domstolen

Land

Det Forenede Kongerige

Dommer

EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, Det Forenede Kongerige, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Moms Merværdiafgift Fritagelse Kulturelle tjenesteydelser Direkte virkning Skønsmæssig beføjelse Sjette momsdirektiv British Film Institute Beskatning EU-ret

British Film Institute (BFI) anmodede om refusion af moms betalt for adgang til filmfremvisninger i perioden 1990-1996, idet de hævdede, at disse var fritaget som kulturelle tjenesteydelser i henhold til sjette momsdirektiv. De britiske skattemyndigheder afviste anmodningen.

Sagen blev indbragt for de britiske domstole, som forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen om, hvorvidt artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette momsdirektiv har direkte virkning, og om medlemsstaterne har en skønsmæssig beføjelse til at definere, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages.

Centrale spørgsmål

  • Har artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette momsdirektiv direkte virkning?
  • Giver formuleringen "visse kulturelle tjenesteydelser" medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse?

Parternes argumenter

  • BFI: Bestemmelsen har direkte virkning, og "visse kulturelle tjenesteydelser" skal fortolkes som alle kulturelle tjenesteydelser leveret af offentlige eller anerkendte kulturelle organer.
  • De britiske skattemyndigheder: Bestemmelsen giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages, og har derfor ikke direkte virkning.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette momsdirektiv (77/388/EØF) om fritagelse af "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke har direkte virkning. Dette betyder, at en medlemsstats offentligretlige eller anerkendte kulturelle organer ikke direkte kan påberåbe sig denne bestemmelse over for nationale domstole i tilfælde af manglende national gennemførelse.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at formuleringen "visse kulturelle tjenesteydelser" giver medlemsstaterne et skøn til at bestemme, hvilke specifikke kulturelle tjenesteydelser der skal fritages for moms. Denne skønsmæssige beføjelse forhindrer, at bestemmelsen er tilstrækkeligt præcis til at have direkte virkning.

Retlige principper

  • Direkte virkning: En EU-direktivbestemmelse kan kun påberåbes direkte af borgerne for nationale domstole, hvis bestemmelsen er tilstrækkelig klar, præcis og ubetinget.
  • Medlemsstaternes skønsbeføjelser: Hvis en EU-bestemmelse giver medlemsstaterne et skøn til at implementere eller definere visse elementer, kan det udelukke direkte virkning.
  • Fortolkning af fritagelsesbestemmelser: Fritagelsesbestemmelser i momsdirektivet skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra den generelle regel om momspligt.
  • Harmoniseret fortolkning: EU-retlige begreber skal fortolkes ensartet for at undgå forskellig anvendelse i medlemsstaterne, men dette princip er ikke absolut og kan tillade medlemsstaternes skøn i visse tilfælde.

Centrale EU-retlige principper

  • Direkte virkning:
    • Princippet om direkte virkning tillader borgere at påberåbe sig EU-direktiver direkte for nationale domstole, hvis direktivet er tilstrækkeligt klart, præcist og ubetinget.
    • I denne sag fandt Domstolen, at artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i sjette momsdirektiv ikke opfyldte disse kriterier på grund af medlemsstaternes skønsmæssige beføjelser.
  • Medlemsstaternes skønsbeføjelser:
    • EU-lovgivningen kan give medlemsstaterne et vist spillerum ved implementeringen af direktiver.
    • Når en bestemmelse overlader det til medlemsstaterne at definere eller specificere visse elementer, kan det udelukke direkte virkning, da det skaber usikkerhed om bestemmelsens præcise omfang.
  • Fortolkning af fritagelsesbestemmelser:
    • Fritagelser fra moms skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra den generelle regel om momspligt.
    • Domstolen understregede, at udtrykket "visse kulturelle tjenesteydelser" ikke kan fortolkes bredt til at omfatte alle kulturelle tjenesteydelser, da det ville fratage ordet "visse" sin betydning.
  • Harmoniseret fortolkning:
    • EU-retlige begreber skal fortolkes ensartet i alle medlemsstater for at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten.
    • Dog kan EU-lovgiver overlade det til medlemsstaterne at definere visse udtryk vedrørende en fritagelse.

Lignende afgørelser