Kompetence ved værnetingsaftale til fordel for tredjestat: Stiltiende accept efter forordning 44/2001

Sagen omhandler en tvist mellem Taser International Inc., et selskab etableret i USA, og SC Gate 4 Business SRL, et rumænsk selskab, vedrørende overdragelse af varemærker. Taser International anlagde sag ved de rumænske domstole, selvom parterne havde aftalt værneting i USA. Gate 4 gav møde uden at anfægte de rumænske domstoles kompetence.

Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumæniens Højesteret) forelagde præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af forordning nr. 44/2001, særligt artikel 23, stk. 5, og artikel 24, vedrørende værnetingsaftaler og stiltiende accept af kompetence.

De centrale spørgsmål var:

• Om en værnetingsaftale til fordel for en tredjestat hindrer anvendelsen af artikel 24, når sagsøgte giver møde uden at anfægte kompetencen.
• Om artikel 23, stk. 5, udelukker værnetingsaftaler til fordel for tredjestater.
• Om en tvist om overdragelse af varemærker er omfattet af artikel 22, nr. 4, om enekompetence.

Domstolen fastslår, at artikel 24 finder anvendelse, og at de rumænske domstole er kompetente, da sagsøgte ikke anfægtede kompetencen. Domstolen præciserer, at en værnetingsaftale til fordel for en tredjestat ikke hindrer anvendelsen af artikel 24, og at domstolen ikke af egen drift kan erklære sig inkompetent.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 5, og artikel 24 i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at en medlemsstats domstol, hvor sagsøgte har sit vedtægtsmæssige hjemsted, er kompetent til at behandle en sag om kontraktlig misligholdelse, selvom parterne har aftalt værneting i en tredjestat, forudsat at sagsøgte ikke har anfægtet domstolens kompetence.

Domstolen præciserer, at artikel 24 i forordningen er til hinder for, at en domstol af egen drift erklærer sig inkompetent i en tvist, hvor sagsøgte ikke har anfægtet domstolens kompetence, selvom der findes en værnetingsklausul til fordel for en tredjestat.

Retlige Principper

• Stiltiende værnetingsaftale: Artikel 24 i forordning nr. 44/2001 fastlægger, at en domstol bliver kompetent, hvis sagsøgte giver møde uden at anfægte kompetencen. Dette betragtes som en stiltiende aftale om værneting.
• Forrang for forordningens kompetenceregler: Domstolen understreger, at forordningens regler om kompetence skal sikre forudsigelighed og retssikkerhed. En værnetingsaftale til fordel for en tredjestat tilsidesættes, hvis sagsøgte ikke gør indsigelse mod kompetencen ved en domstol i en medlemsstat.
• Autonomi for parterne: Parterne har mulighed for at fravige en værnetingsaftale ved at indbringe sagen for en anden domstol, og sagsøgtes fremmøde uden protest udgør en accept af denne fravigelse.
• Begrænsning af egen drift inkompetence: Domstolen kan ikke af egen drift erklære sig inkompetent, hvis sagsøgte ikke har anfægtet kompetencen, da dette ville undergrave forordningens formål om forudsigelighed og retssikkerhed.