Manglende mundtlig høring med deltagelse af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder medførte annullation af kommissionsbeslutning
Dato
20. september 2017
Udsteder
Domstolen
Land
Italien
Dommer
Privatperson
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en appel af en dom fra Den Europæiske Unions Ret vedrørende en beslutning truffet af Europa-Kommissionen om en overtrædelse af artikel 65 KS (EKSF-traktaten) vedrørende italienske producenter af rundt armeringsstål. Kommissionen havde fastslået, at disse producenter havde deltaget i et kartel med henblik på at fastsætte priser samt begrænse og kontrollere produktionen og afsætningen.
Ferriere Nord SpA appellerede Rettens dom, hvorved Rettens frifindelse af Kommissionen i et søgsmål anlagt af Ferriere Nord med påstand om annullation af Kommissionens beslutning. Den oprindelige beslutning var blevet annulleret af Retten, hvorefter Kommissionen genvedtog beslutningen på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003.
Ferriere Nord anførte, at Kommissionen burde have udstedt en ny klagepunktsmeddelelse og afholdt en ny mundtlig høring efter annullationen af den oprindelige beslutning.
Kommissionen anførte, at den ikke var forpligtet til at fremsende en ny klagepunktsmeddelelse, da den fejl, som beslutningen af 2002 var behæftet med, var indtrådt på tidspunktet for vedtagelsen heraf, og annullationen af denne beslutning ikke havde påvirket gyldigheden af de forberedende foranstaltninger.
Domstolen fandt, at Retten havde begået en fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke var forpligtet til at afholde en ny mundtlig høring, og ophævede derfor Rettens dom. Domstolen annullerede Kommissionens beslutning, for så vidt som den vedrørte Ferriere Nord.
Afgørelse
Domstolen ophævede Rettens dom og annullerede Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009, for så vidt som den vedrørte Ferriere Nord SpA.
Domstolen begrundede afgørelsen med, at Kommissionen havde tilsidesat væsentlige formforskrifter ved ikke at give parterne lejlighed til at fremføre deres argumenter under en mundtlig høring, hvor konkurrencemyndighederne i medlemsstaterne var indbudt, jf. artikel 12 og 14 i forordning nr. 773/2004.
Begrundelse
Domstolen fandt, at Retten havde begået en fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke var forpligtet til at afholde en ny mundtlig høring, da de berørte virksomheder allerede havde haft mulighed for at blive hørt mundtligt under tidligere høringer. Domstolen understregede vigtigheden af, at konkurrencemyndighederne i medlemsstaterne indbydes til den mundtlige høring, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 773/2004, og at undladelsen heraf udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.
Domstolen fastslog, at det ikke var nødvendigt for den virksomhed, hvis rettigheder var blevet tilsidesat, at godtgøre, at denne tilsidesættelse havde påvirket forløbet af proceduren og indholdet af den omtvistede beslutning til skade for virksomheden.
Centrale EU-retlige principper
- Princippet om retsreglers tidsmæssige anvendelse: Proceduremæssige regler finder almindeligvis anvendelse fra deres ikrafttrædelsestidspunkt, selv i procedurer, der er indledt før denne dato, men som fortsat verserer.
- Retten til at blive hørt: Kommissionen skal give parterne lejlighed til at fremføre deres argumenter under en mundtlig høring, inden den træffer en beslutning i medfør af artikel 7 i forordning nr. 1/2003.
- Væsentlige formforskrifter: Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, såsom retten til en mundtlig høring, medfører, at den pågældende procedure er behæftet med en fejl.
- Annullation af retsakter: Annullationen af en EU-retsakt berører ikke nødvendigvis de forberedende retsakter, og proceduren kan genoptages på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte.
Betydning for EU-retten
Dommen præciserer vigtigheden af at overholde de proceduremæssige regler i konkurrencesager, herunder retten til en mundtlig høring med deltagelse af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Den understreger, at tilsidesættelse af disse regler kan føre til annullation af Kommissionens beslutninger, uanset om det kan bevises, at tilsidesættelsen har haft en konkret indvirkning på beslutningens indhold.
Lignende afgørelser