EU-varemærke: Risiko for forveksling og særpræg ved brug af beskrivende bestanddele

BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH appellerede en afgørelse fra Retten vedrørende en indsigelsessag om et EU-varemærke. Sagen drejede sig om registreringen af et figurmærke indeholdende ordene »compressor technology«, hvor LG Electronics Inc. gjorde indsigelse med henvisning til deres ældre ordmærker KOMPRESSOR PLUS og KOMPRESSOR.

BSH anførte, at Retten havde tilsidesat artikel 60 i forordning nr. 207/2009 ved at godkende, at EUIPO's appelkammer havde udvidet afslaget på registrering af varemærket ud over, hvad indsigelsesafdelingen havde gjort. BSH argumenterede også for, at Retten havde tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 ved at anlægge en fejlagtig antagelse om risikoen for forveksling, der ville føre til en monopolisering af en beskrivende angivelse.

EUIPO anførte, at BSH's anbringender var irrelevante eller grundløse. EUIPO argumenterede for, at artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 216/96 tillader modparten at anmode om annullering eller ændring af den anfægtede afgørelse, og at Retten korrekt havde vurderet risikoen for forveksling.

Domstolen afviste begge BSH's anbringender. Domstolen fandt, at BSH ikke havde påberåbt sig den påståede uforenelighed med artikel 60 i forordning nr. 207/2009 for Retten, og at anbringendet derfor ikke kunne antages til realitetsbehandling. Domstolen fandt også, at Retten ikke havde begået nogen retlig fejl ved sin vurdering af risikoen for forveksling, og at argumentationen om monopolisering af en beskrivende angivelse var irrelevant.

Afgørelse

Domstolen afviste appellen og stadfæstede Rettens dom.

Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begået nogen retlig fejl ved sin vurdering af risikoen for forveksling. Domstolen henviste til fast praksis om, at selvom et ældre varemærkes særpræg skal tages i betragtning, udgør det kun et element blandt flere i vurderingen af risikoen for forveksling. Domstolen bemærkede, at selv ved et svagt særpræg kan der være risiko for forveksling, især ved lighed mellem tegn og varer.

Domstolen afviste argumentet om monopolisering af beskrivende angivelser og henviste til, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 samt artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95 har til formål at undgå en sådan monopolisering. Domstolen fastslog, at gyldigheden af nationale varemærker ikke kan anfægtes under en procedure vedrørende indsigelse mod registrering af et EU-varemærke.

Retlige principper

Domstolen bekræftede følgende principper:

• Helhedsvurdering af risiko for forveksling: Ved vurderingen af risikoen for forveksling skal alle relevante faktorer tages i betragtning, herunder varemærkernes særpræg og ligheden mellem tegn og varer.
• Særprægets betydning: Et ældre varemærkes særpræg er et vigtigt element, men ikke det eneste afgørende for vurderingen af risikoen for forveksling.
• Beskyttelse mod monopolisering: EU-varemærkeretten indeholder bestemmelser, der skal forhindre monopolisering af beskrivende angivelser.
• Nationale varemærkers gyldighed: Gyldigheden af nationale varemærker kan ikke anfægtes i en procedure vedrørende indsigelse mod registrering af et EU-varemærke.
• Retsmidler mod ugyldige nationale varemærker: Hvis et nationalt varemærke er beskrivende og fører til en utilbørlig monopolisering, skal dette afhjælpes ved en sag om ugyldighed i den berørte medlemsstat.

Retlige principper

• Helhedsvurdering af risiko for forveksling: Domstolen bekræftede, at vurderingen af risikoen for forveksling skal baseres på en helhedsvurdering af alle relevante faktorer, herunder ligheden mellem varemærkerne og varernes art.
• Særprægets betydning: Domstolen præciserede, at selvom et varemærkes særpræg er en vigtig faktor, er det ikke afgørende. Risiko for forveksling kan foreligge, selvom det ældre varemærke har et svagt særpræg.
• Beskyttelse af beskrivende betegnelser: Domstolen understregede, at EU-varemærkeretten ikke må føre til en monopolisering af beskrivende betegnelser. Dog skal spørgsmålet om et varemærkes beskrivende karakter behandles i en ugyldighedssag og ikke i en indsigelsessag.
• Proceduremæssige aspekter: Domstolen fremhævede vigtigheden af at overholde kontradiktionsprincippet og retten til at blive hørt i sager for EUIPO.