Fortolkning af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006 om europæisk betalingspåkravsprocedure: Betydningen af 'klart udstedt med urette' og 'ekstraordinære omstændigheder' ved for sen indsigelse

Thomas Cook Belgium NV anlagde sag mod Thurner Hotel GmbH ved Handelsgericht Wien vedrørende et europæisk betalingspåkrav. Tvisten opstod efter en kontrakt om levering af hoteltjenester.

Thurner Hotel havde anmodet om et europæisk betalingspåkrav mod Thomas Cook for manglende betaling af fakturaer. Thomas Cook indgav indsigelse for sent og anmodede om prøvelse af betalingspåkravet, idet de anførte manglende kompetence hos den udstedende ret og urigtige oplysninger i anmodningsformularen.

Handelsgericht Wien forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om fortolkningen af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006 om den europæiske betalingspåkravsprocedure.

De centrale spørgsmål var, om en skyldner kan anmode om prøvelse af et betalingspåkrav efter fristens udløb, hvis påkravet er udstedt af en inkompetent ret på grundlag af urigtige oplysninger, og om dette udgør "ekstraordinære omstændigheder" i henhold til forordningen.

Thomas Cook argumenterede for, at den udstedende ret savnede kompetence på grund af en værnetingsklausul i kontrakten, og at de fremlagte oplysninger var urigtige.

Domstolen skulle tage stilling til, om artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006 tillader en sådan prøvelse under de givne omstændigheder.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1896/2006 skal fortolkes således, at en skyldner, der har fået forkyndt et europæisk betalingspåkrav i overensstemmelse med forordningen, ikke kan anmode om prøvelse af påkravet med den begrundelse, at den udstedende ret fejlagtigt har erklæret sig kompetent på baggrund af urigtige oplysninger fra fordringshaveren.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En streng fortolkning af artikel 20, stk. 2, da prøvelsesproceduren er begrænset til særlige tilfælde.
• Skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse inden for fristen fastsat i artikel 16.
• At formålet med forordningen er at sikre en hurtig og effektiv mekanisme for inddrivelse af ubestridte pengekrav.
• At skyldneren ikke er forpligtet til at angive grunde for bestridelsen af kravet.
• At tillade prøvelse ville give skyldneren en ny mulighed for at gøre indsigelse, hvilket er i strid med forordningens formål.

Retlige Principper

• Princippet om loyalitet i processen: Parterne skal udøve deres rettigheder inden for de fastsatte frister.
• Effektivitetsprincippet: EU-retten skal fortolkes således, at den sikrer en hurtig og effektiv mekanisme for inddrivelse af ubestridte pengekrav.
• Restriktiv fortolkning af undtagelsesbestemmelser: Muligheden for prøvelse i særlige tilfælde skal fortolkes restriktivt.
• Kompetenceprincippet: Kompetencen afgøres i overensstemmelse med de EU-retlige regler, der er gældende på området, herunder forordning nr. 44/2001.
• Retten til forsvar: Skyldneren skal have mulighed for at bestride kravet, men skal udøve denne ret inden for de fastsatte frister.