Gaveafgift på gratis tildelte drivhusgasemissionskvoter er i strid med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (den øverste forvaltningsdomstol i Tjekkiet) vedrørende fortolkningen af artikel 10 i direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

ŠKO-Energo s. r. o. var blevet pålagt en gaveafgift for gratis erhvervede drivhusgasemissionskvoter for elproduktion i 2011 og 2012. ŠKO-Energo anførte, at denne afgift var i strid med artikel 10 i direktiv 2003/87, der fastsætter, at mindst 90% af de tildelte emissionskvoter skal være gratis.

Nejvyšší správní soud stillede spørgsmål om, hvorvidt artikel 10 i direktiv 2003/87 er til hinder for anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvorefter gratistildelingen af emissionskvoter pålægges en gaveafgift.

Europa-Kommissionen, den tjekkiske regering og Odvolací finanční ředitelství (finansdirektoratet) afgav indlæg i sagen.

Det centrale spørgsmål var, om en national gaveafgift på gratis tildelte emissionskvoter er forenelig med EU-retten, nærmere bestemt artikel 10 i direktiv 2003/87.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 10 i direktiv 2003/87 skal fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en gaveafgift, som den i hovedsagen omhandlede, hvis denne afgift ikke overholder loftet på 10% for tildeling af emissionskvoter mod vederlag, som er fastsat i direktivet. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve, om dette er tilfældet.

Domstolen præciserede, at medlemsstaterne kan vedtage økonomipolitiske foranstaltninger, der påvirker de økonomiske følger af brugen af emissionskvoter, men disse foranstaltninger må ikke neutralisere princippet om gratis tildeling eller bringe formålene med direktivet i fare. Gaveafgiften, der beskatter gratis erhvervede drivhusgasemissionskvoter, udgør en beskatning af gratistildelingen, hvilket er uforeneligt med kravet om vederlagsfrihed i direktivet.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at artikel 10 i direktiv 2003/87 er til hinder for, at der opkræves betaling for selve tildelingen af kvoterne. Selvom medlemsstaterne i princippet kan vedtage økonomipolitiske foranstaltninger, må disse ikke neutralisere princippet om gratis tildeling eller bringe direktivets formål i fare.

Domstolen fremhævede, at den omhandlede gaveafgift, med en sats på 32%, beskatter drivhusgasemissionskvoter, der er erhvervet gratis med henblik på elproduktion ved forbrænding af brændstof, hvilket udgør en beskatning af gratistildelingen og er uforenelig med kravet om vederlagsfrihed i direktivet.

Domstolen bemærkede også, at den tjekkiske regerings argument om, at afgiften kun beskatter mindre end 10% af den samlede værdi af de tildelte kvoter, ikke er relevant, da artikel 10 fastsætter princippet om gratistildeling af mindst 90% af kvoterne uden henvisning til deres værdi. Begrænsningen på 10% skal vurderes ud fra synspunktet for hver af de omhandlede sektorers operatører og ikke i forhold til det samlede antal kvoter, der er udstedt af medlemsstaten.

Centrale EU-retlige principper

• Gratis tildeling af emissionskvoter: Artikel 10 i direktiv 2003/87 fastsætter, at medlemsstaterne skal tildele mindst 90% af emissionskvoterne gratis i perioden 2008-2012.
• Medlemsstaternes økonomipolitiske foranstaltninger: Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der påvirker de økonomiske følger af brugen af emissionskvoter, men disse må ikke neutralisere princippet om gratis tildeling eller bringe direktivets formål i fare.
• Forbud mod beskatning af gratistildeling: En gaveafgift, der beskatter gratis erhvervede drivhusgasemissionskvoter, udgør en beskatning af gratistildelingen, hvilket er uforeneligt med kravet om vederlagsfrihed i direktivet.
• Formålet med direktiv 2003/87: At afbøde de økonomiske konsekvenser af EU's indførsel af et marked for drivhusgasemissionskvoter og undgå, at visse produktionssektorer mister deres konkurrenceevne.
• Ligebehandling: Begrænsningen på 10% af antallet af kvoter, der kan tildeles mod vederlag, skal vurderes ud fra synspunktet for hver af de omhandlede sektorers operatører og ikke i forhold til det samlede antal kvoter, der er udstedt af medlemsstaten.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at den tjekkiske gaveafgift på gratis erhvervede emissionskvoter var i strid med artikel 10 i direktiv 2003/87, da den udgjorde en beskatning af gratistildelingen. Domstolen understregede, at det er den nationale rets opgave at sikre, at afgiften overholder loftet på 10% for tildeling af emissionskvoter mod vederlag.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen præciserer omfanget af medlemsstaternes mulighed for at vedtage økonomipolitiske foranstaltninger, der påvirker markedet for emissionskvoter. Den fastslår, at sådanne foranstaltninger ikke må undergrave princippet om gratis tildeling eller formålet med direktiv 2003/87.