Punktafgift på smøreolier: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den polske Naczelny Sąd Administracyjny (øverste forvaltningsdomstol) vedrørende fortolkningen af direktiv 92/12/EØF og direktiv 2008/118/EF om punktafgifter. Sagen er anlagt af Minister Finansów (finansministeren) mod Oil Trading Poland sp. z o.o. (OTP) vedrørende pålæggelse af punktafgift på smøreolie, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.

Baggrund

OTP handler med smøreolier og erhverver disse inden for EU for at sælge dem i Polen. De polske skattemyndigheder anser disse smøreolier for punktafgiftspligtige, hvilket OTP bestrider.

Centrale Spørgsmål

• Er det i overensstemmelse med EU-retten at pålægge punktafgift på smøreolier, der ikke anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, efter reglerne for den harmoniserede punktafgift?
• Udgør de polske regler om punktafgift formaliteter i forbindelse med grænsepassage, som er forbudt ifølge EU-retten?
• Er de forskellige betalingsfrister for punktafgift afhængigt af, om varerne er erhvervet nationalt eller inden for EU, i strid med artikel 110 TEUF?

Hovedargumenter

• Minister Finansów: Hævder, at punktafgiften er i overensstemmelse med EU-retten, da den ikke skaber grænseformaliteter og ikke forskelsbehandler importerede varer.
• Oil Trading Poland sp. z o.o.: Anfører, at punktafgiften pålægger unødvendige administrative byrder og grænseformaliteter, og at de forskellige betalingsfrister er i strid med artikel 110 TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 3, i direktiv 92/12 og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2008/118 ikke er til hinder for, at en medlemsstat pålægger en punktafgift på smøreolier, der anvendes til andet end motorbrændstof og brændsel til opvarmning, efter reglerne for den harmoniserede punktafgift, forudsat at dette ikke medfører formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Smøreolier, der anvendes til andre formål end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/96 og dermed også for direktiv 2008/118 om den generelle ordning for punktafgifter.
• Medlemsstaterne har ret til at pålægge afgifter på andre produkter end dem, der er omfattet af den harmoniserede punktafgiftsordning, forudsat at dette ikke giver anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.
• De forpligtelser, der er fastsat i polsk lovgivning om punktafgifter, herunder kravet om at indgive en angivelse af erhvervelsen inden for Fællesskabet og stille sikkerhed for punktafgiften før indførslen, udgør ikke formaliteter i forbindelse med grænsepassage.
• Forskellige betalingsfrister for punktafgift afhængigt af, om smøreolierne er erhvervet nationalt eller inden for Fællesskabet, er ikke i strid med artikel 110 TEUF, da der ikke foreligger forskelsbehandling til skade for indførte smøreolier.

Retlige Principper

• Harmonisering af punktafgifter: EU-retten harmoniserer punktafgifter på visse varer, men medlemsstaterne har fortsat en vis autonomi til at beskatte andre varer.
• Forbud mod grænseformaliteter: Medlemsstaterne må ikke indføre beskatningsordninger, der skaber formaliteter i forbindelse med grænsepassage, da dette hindrer den frie bevægelighed af varer.
• Artikel 110 TEUF: Forbyder medlemsstaterne at pålægge importerede varer højere afgifter end tilsvarende indenlandske varer.
• Fortolkning af direktiver: Nationale bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiver om punktafgifter.
• Skattemæssig neutralitet: Afgiftssystemer skal være udformet således, at de ikke forskelsbehandler importerede varer i forhold til indenlandske varer.