Mængderabatter og ikke-diskriminering i postsektoren: Fortolkning af direktiv 97/67/EF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Bruxelles vedrørende fortolkningen af artikel 12 i direktiv 97/67/EF om posttjenester. Tvisten udspringer af en bøde pålagt bpost SA af Institut belge des services postaux et des télécommunications (IBPT) for tilsidesættelse af princippet om ikke-diskriminering i forbindelse med aftalebaserede takster for 2010.

bpost, den befordringspligtige virksomhed i Belgien, tilbyder postomdeling til den brede offentlighed samt til afsendere af masseforsendelser og konsolidatorer. IBPT fandt, at bpost havde diskrimineret konsolidatorer ved at ændre rabatordningen, så mængderabatten blev beregnet pr. afsender i stedet for på baggrund af den samlede mængde forsendelser fra alle afsendere, som konsolidatoren repræsenterede.

De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt artikel 12 i direktiv 97/67/EF indebærer en forpligtelse til ikke-diskriminering i forholdet mellem en befordringspligtig virksomhed og konsolidatorer, og om mængderabatter er omfattet af denne forpligtelse. Den forelæggende ret ønskede at vide, om en mængderabat, der tildeles en konsolidator, skal svare til den rabat, der tildeles en afsender, som indleverer det samme antal forsendelser.

Domstolen skulle tage stilling til, om en mængderabat pr. afsender er i strid med princippet om ikke-diskriminering i postsektoren.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at princippet om ikke-diskriminering i artikel 12 i direktiv 97/67/EF, som ændret ved direktiv 2008/6/EF, ikke er til hinder for en ordning med mængderabat pr. afsender, som den der var omhandlet i hovedsagen. Domstolen begrundede dette med, at afsendere og konsolidatorer ikke befinder sig i en sammenlignelig situation, når det gælder målet om at stimulere efterspørgslen efter posttjenester. Kun afsendere kan tilskyndes til at øge mængden af deres forsendelser og dermed virksomhedens omsætning gennem en sådan ordning.

Begrundelse

Domstolen baserede sin afgørelse på følgende ræsonnement:

• Mængderabatter er takstnedsættelser, der stiger med mængden af postforsendelser.
• Formålet med mængderabatter er at stimulere efterspørgslen i postsektoren.
• Afsendere er de eneste, der øger efterspørgslen, da de er ophavsmænd til postforsendelserne.
• Konsolidatorer øger ikke nødvendigvis den samlede mængde forsendelser.
• En ordning, hvor konsolidatorer får rabat baseret på den samlede mængde fra alle afsendere, kan underminere målet om at øge efterspørgslen.
• Afsendere og konsolidatorer befinder sig ikke i en sammenlignelig situation, når det gælder målet om at stimulere efterspørgslen efter posttjenester.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om ikke-diskriminering: Ligebehandlingsprincippet kræver, at sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.
• Artikel 12 i direktiv 97/67/EF: Taksterne for tjenester omfattet af befordringspligten skal være ikke-diskriminerende. Dette gælder både generelle takster og særlige takster for f.eks. erhvervskunder eller masseforsendelser.

Anvendelse i sagen

Domstolen vurderede, om mængderabatten pr. afsender var i overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering. Den konkluderede, at afsendere og konsolidatorer ikke var i en sammenlignelig situation, da kun afsendere direkte bidrager til at øge efterspørgslen efter posttjenester. Derfor var den forskellige behandling ikke i strid med EU-retten.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at princippet om ikke-diskriminering ikke er absolut, og at forskellig behandling kan være berettiget, hvis der er en objektiv begrundelse. I denne sag var begrundelsen, at mængderabatter primært skal stimulere efterspørgslen, og at kun afsendere direkte bidrager til dette mål.