Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Belgien, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Šváby
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske forfatningsdomstol (Grondwettelijk Hof) vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/7/EF om kapitaltilførselsafgifter.
Isabelle Gielen anlagde sag mod det belgiske ministerråd (Ministerraad) vedrørende en afgift på omdannelse af ihændehaverpapirer til værdipapirer noteret på navn eller i elektronisk form. Gielen argumenterede for, at afgiften var i strid med EU-retten, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/7, der forbyder visse former for beskatning af kapitaltilførsler.
Den belgiske regering anførte, at afgiften ikke var omfattet af direktivets anvendelsesområde, da den havde til formål at tilskynde selskaber til at overholde en antimisbrugsbestemmelse og ikke vedrørte aktiviteter på det primære marked for kapitaltilførsler.
Grondwettelijk Hof forelagde herefter EU-Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/7 er til hinder for en sådan afgift, og om afgiften eventuelt kan begrundes i henhold til direktivets artikel 6.
Domstolen bemærker, at direktivet har til formål at fremme frie kapitalbevægelser, og at artikel 5, stk. 2, forbyder indirekte afgifter af enhver art på kapitaltilførsler. Domstolen henviser til tidligere retspraksis, der fastslår, at forbuddet mod afgiftspålæggelse også gælder transaktioner, der er integreret i en samlet kapitaltilførsel.
Selvom omdannelse af aktier ikke udtrykkeligt er nævnt i direktivet, finder Domstolen, at den obligatoriske omdannelse af ihændehaverpapirer er omfattet af udstedelsen af ihændehaverpapirer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/7. Afgiften på omdannelsen svarer dermed til en afgift på selve udstedelsen, hvilket er i strid med direktivet.
Domstolen fastslår desuden, at afgiften ikke kan begrundes i henhold til artikel 6 i direktivet, da denne bestemmelse, der udgør en undtagelse fra forbuddet mod beskatning, skal fortolkes restriktivt og ikke omfatter omdannelse af ihændehaverpapirer, hvor der ikke sker en overdragelse af rettigheder fra en indehaver til en anden.
Domstolen fastslår, at artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/7 skal fortolkes således, at den er til hinder for opkrævning af en afgift i forbindelse med en obligatorisk omdannelse af ihændehaverpapirer til værdipapirer noteret på navn eller i elektronisk form. En sådan afgift kan ikke begrundes i henhold til direktivets artikel 6.
Domstolen begrunder afgørelsen med, at en afgift på omdannelsen reelt svarer til en afgift på selve udstedelsen af værdipapiret, hvilket er i strid med formålet om frie kapitalbevægelser. Da omdannelsen er obligatorisk, betragtes den som en integreret del af den samlede kapitaltilførsel.

Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Karlsruhe vedrørende fortolkningen af artikel 10, litra c), i Rådets direktiv 69/335/EØF om kapitaltilførselsafgifter.
Sagen udspringer af en tvist mellem Eycke Braun, en tjenestemandsansat notar, og Land Baden-Württemberg vedrørende opkrævning af en andel af de gebyrer, som notaren har modtaget for attesteringsakter i forbindelse med omdannelse af kapitalselskaber.
Det centrale spørgsmål er, om det er i strid med direktiv 69/335 at opkræve en andel af notargebyrerne til statskassen, når der er tale om en omdannelse af et kapitalselskab til et kapitalselskab af anden karakter, som ikke indebærer en kapitaludvidelse.
Den forelæggende ret mente, at en sådan overførsel af gebyrer til statskassen potentielt kunne udgøre en afgift, der er forbudt i henhold til artikel 10, litra c), i direktiv 69/335.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
En af hovedambitionerne bag EU’s nye disclosure-forordnings krav om investorers årlige rapportering om de negative bæredygtighedsvirkninger af deres investeringer er at muliggøre måling og forbedring af europæiske investorers samfundspåvirkninger.
Land Baden-Württemberg argumenterede for, at spørgsmålet skulle afvises, da den påståede konflikt mellem EU-retten og national lovgivning kun var relevant i en tvist mellem debitoren for notargebyrerne (det omdannede selskab) og notaren.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Cosenza i Italien vedrørende fortolkningen af dir...
Læs mere