Manglende lægemidler kan begrunde ret til sygebehandling i andet EU-land

Sagen omhandler Elena Petru mod Casa Județeană de Asigurări de Sănătate Sibiu og Casa Națională de Asigurări de Sănătate vedrørende afslag på forhåndstilladelse til hospitalsbehandling i Tyskland.

Elena Petru, der lider af alvorlige kredsløbssygdomme, ønskede at få foretaget en hjerteoperation i Tyskland, da hun var utilfreds med forholdene på et rumænsk hospital. Hun ansøgte om en E 112 blanket for at få dækket udgifterne, men fik afslag.

Parternes argumenter:

• Elena Petru argumenterede for, at hospitalsforholdene i Rumænien var utilfredsstillende på grund af mangel på lægemidler og basalt medicinsk udstyr.
• De rumænske sygeforsikringskasser afviste, at Elena Petru opfyldte betingelserne for at få udstedt en E 112 blanket, da hun ikke havde bevist, at det var umuligt at modtage den nødvendige behandling i Rumænien inden for en rimelig frist.

Centrale spørgsmål:

• Skal manglende mulighed for at yde behandling i bopælsmedlemsstaten fortolkes i absolut eller relativ forstand?
• Kan mangel på lægemidler og medicinsk udstyr sidestilles med en situation, hvor de fornødne lægebehandlinger ikke kan ydes?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at tilladelse til behandling i en anden medlemsstat ikke kan nægtes, hvis mangel på lægemidler og basalt medicinsk udstyr forhindrer rettidig behandling i bopælsmedlemsstaten. Denne vurdering skal omfatte alle hospitaler i medlemsstaten, der kan udføre behandlingen, og den tidshorisont, inden for hvilken behandlingen kan opnås.

Domstolen præciserede, at den manglende mulighed for at yde behandling rettidigt skal vurderes i forhold til alle hospitaler i bopælsmedlemsstaten, der kan tilbyde den pågældende behandling, samt den tidsperiode, inden for hvilken behandlingen kan opnås. Dette indebærer, at den kompetente institution skal tage hensyn til alle relevante omstændigheder i den konkrete sag, herunder patientens helbredstilstand, sygdomshistorie og eventuelle mangler på lægemidler og medicinsk udstyr.

Retlige principper

• Artikel 22, stk. 2, i forordning nr. 1408/71: Denne artikel omhandler retten til sygeforsikringsydelser, når en person opholder sig uden for den kompetente stat.
• Forhåndstilladelse til behandling: En medlemsstat kan ikke nægte at udstede en forhåndstilladelse (E 112 blanket), hvis behandlingen er omfattet af lovgivningen i bopælsstaten, og behandlingen ikke kan ydes rettidigt i denne stat.
• Rettidig behandling: Ved vurderingen af, om behandling kan ydes rettidigt, skal der tages hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder mangel på nødvendigt medicinsk udstyr og lægemidler.
• Helhedsvurdering: Den kompetente institution skal foretage en helhedsvurdering af patientens situation, herunder helbredstilstand, sygdomshistorie og tilgængeligheden af behandling i bopælsmedlemsstaten.
• Ligebehandling: Princippet om ligebehandling tilsiger, at en person ikke må stilles ringere, fordi vedkommende søger behandling i en anden medlemsstat.