Punktafgift ved erhvervsmæssig oplægning af varer overgået til forbrug i anden medlemsstat

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 7 og 9 i Rådets direktiv 92/12/EØF om punktafgiftspligtige varer. Sagen er rejst af Stanislav Gross mod Hauptzollamt Braunschweig vedrørende pålæggelse af punktafgift på tobaksvarer.

Gross blev idømt frihedsstraf for afgiftshæleri, da han gentagne gange modtog ubeskattede cigaretter fra en smuglerorganisation med henblik på videresalg. Hauptzollamt Braunschweig pålagde Gross at betale tobaksafgift. Finanzgericht fastslog, at punktafgiften forfaldt i henhold til tysk lov, da cigaretterne var indført på tysk område til erhvervsmæssige formål uden for en suspensionsordning, og Gross var i besiddelse af dem som modtager.

Bundesfinanzhof var i tvivl om, hvorvidt artikel 9, stk. 1, i direktiv 92/12 skal fortolkes således, at punktafgiften skal erlægges af enhver person, der til erhvervsmæssige formål har oplagt punktafgiftspligtige varer i en medlemsstat, som er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, eller om bestemmelsen kun gælder den person, der første gang oplagde varerne i den pågældende medlemsstat.

Domstolen skulle afklare, om direktivet tillader en medlemsstat at pålægge punktafgift til en person, der erhvervsmæssigt oplægger punktafgiftspligtige varer, selvom denne person ikke er den første besidder af varerne i bestemmelsesmedlemsstaten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 9, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF, sammenholdt med direktivets artikel 7, tillader en medlemsstat at udpege en person som punktafgiftspligtig, selvom denne person ikke er den første besidder af varerne i bestemmelsesmedlemsstaten. Dette gælder under omstændigheder, hvor en person erhvervsmæssigt oplægger punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i en anden medlemsstat.

Domstolen præciserer, at en indskrænkende fortolkning, der begrænser afgiftspligten til den første besidder, ville stride mod formålet med direktiv 92/12, som tilsigter at sikre varernes frie bevægelighed uden systematiske kontrolforanstaltninger.

Retlige Principper

• Harmonisering af punktafgifter: Direktiv 92/12/EØF tilsigter at harmonisere reglerne for punktafgiftspligtige varer for at undgå dobbeltbeskatning og sikre ensartede vilkår i medlemsstaterne.
• Beskatning ved erhvervsmæssig oplægning: Artikel 7 i direktivet omhandler situationer, hvor punktafgiftspligtige varer leveres til eller anvendes af en erhvervsdrivende i en anden medlemsstat, hvilket udløser punktafgift i denne medlemsstat.
• Afgiftspligt for besiddere: Artikel 7, stk. 3, fastslår, at punktafgiften kan opkræves hos den person, der modtager varerne til anvendelse, hvilket fortolkes som enhver, der er i besiddelse af varerne.
• Fri bevægelighed: Domstolen understreger, at fortolkningen af direktivet ikke må føre til systematiske kontrolforanstaltninger, der hindrer varernes frie bevægelighed inden for EU's indre marked.