Retshjælpsforsikring: Fortolkning af retten til frit advokatvalg

Jan Sneller anlagde sag mod DAS Nederlandse Rechtsbijstand Verzekeringsmaatschappij NV (DAS) vedrørende godtgørelse af udgifter til retshjælp. Sneller havde en retshjælpsforsikring, hvor DAS skulle sikre retshjælpsdækningen. Ifølge aftalen skulle sager behandles af DAS' egne medarbejdere, men Sneller ønskede bistand fra en advokat efter eget valg til en sag mod sin tidligere arbejdsgiver.

DAS afviste at godtgøre udgifterne til en ekstern advokat, idet de tilbød juridisk bistand fra en af deres egne medarbejdere, som ikke var advokat. DAS henviste til, at aftalen kun dækkede ekstern juridisk rådgivning, hvis DAS vurderede, at det var nødvendigt.

Den nederlandske domstol forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Kan en retshjælpsforsikrer bestemme, at udgifter til en frit valgt advokat kun godtgøres, hvis forsikringsselskabet finder, at sagen skal overdrages til en ekstern rådgiver?
2. Har det betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, om der er advokattvang eller pligt til anden juridisk bistand i den omhandlede retssag eller administrative klagesag?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 87/344 er til hinder for, at et retshjælpsforsikringsselskab, der i sine forsikringsaftaler bestemmer, at retshjælpen som udgangspunkt ydes af selskabets egne medarbejdere, ligeledes bestemmer, at udgifter til retshjælp ydet af en advokat eller anden repræsentant, som forsikringstageren frit har valgt, kun godtgøres, hvis forsikringsselskabet vurderer, at sagen bør overdrages til ekstern rådgivning.

Domstolen præciserede, at det er uden betydning for afgørelsen, om national ret foreskriver obligatorisk juridisk bistand i den pågældende retssag eller administrative sag.

Retlige Principper

• Frit Advokatvalg: Artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 87/344 sikrer, at forsikringstageren frit kan vælge sin advokat eller anden kvalificeret person til at varetage sine interesser i en retssag eller administrativ sag.
• Beskyttelse af Forsikredes Interesser: Direktivet har til formål at beskytte de forsikredes interesser, hvilket indebærer, at retten til frit advokatvalg ikke må begrænses.
• Begrænsninger af Dækning: Medlemsstaterne kan indføre begrænsninger for de udgifter, som forsikringsselskaberne skal dække, forudsat at det frie valg ikke gøres illusorisk. En sådan begrænsning må ikke de facto forhindre den forsikrede i at vælge en passende repræsentant.
• Aftalefrihed: De kontraherende parter har frihed til at aftale omfanget af dækningen, herunder muligheden for, at den forsikrede betaler en højere præmie for at dække meget høje retshjælpsudgifter.