Årlig tilpasning af vederlag og pensioner: Kommissionens forpligtelser vedrørende undtagelsesklausulen

Sagen omhandler et annullationssøgsmål og et subsidiært passivitetssøgsmål anlagt af Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen vedrørende den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i EU for 2011.

Rådet anførte, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 10 i bilag XI til vedtægten for tjenestemænd ved at undlade at fremlægge passende forslag om tilpasning af vederlagene i lyset af den økonomiske krise. Rådet mente, at Kommissionen burde have anvendt undtagelsesklausulen i bilag XI, artikel 10, i stedet for den normale tilpasningsmetode.

Kommissionen afviste Rådets påstande og argumenterede for, at betingelserne for at udløse undtagelsesklausulen ikke var opfyldt. Kommissionen fremlagde et forslag baseret på den normale tilpasningsmetode, hvilket Rådet efterfølgende afviste.

Domstolen fandt, at det ikke var nødvendigt at træffe afgørelse i sagen, da den allerede havde behandlet de centrale spørgsmål i en anden sag (C-63/12, Kommissionen mod Rådet) vedrørende samme emne. Domstolen fastslog, at søgsmålet dermed var blevet uden genstand.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at det ikke er nødvendigt at træffe afgørelse i sagen, da søgsmålet er blevet uden genstand. Domstolen begrunder dette med, at den allerede har truffet afgørelse i en lignende sag (C-63/12, Kommissionen mod Rådet), der vedrører fordelingen af rollerne mellem EU-institutionerne i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner, herunder fastlæggelsen af retsgrundlaget og udløsningen af undtagelsesklausulen.

Sagens omkostninger

Domstolen bestemmer, at Rådet, Kommissionen og intervenienterne hver især skal bære deres egne omkostninger. Dette begrundes med, at søgsmålets genstand er bortfaldet som følge af Domstolens afgørelse i en anden sag og ikke som følge af en af parternes adfærd.

Centrale EU-retlige principper

• Institutionelt ligeværd og samarbejde: Domstolen understreger vigtigheden af et afklaret samspil mellem EU-institutionerne, særligt Kommissionen og Rådet, i forbindelse med fastlæggelsen af vederlag og pensioner til EU-ansatte.
• Retsgrundlagets betydning: Afgørelsen fremhæver nødvendigheden af at identificere det korrekte retsgrundlag for tilpasning af vederlag og pensioner, herunder anvendelsen af undtagelsesklausulen i tilfælde af en alvorlig økonomisk krise.
• Domstolens rolle: Domstolen bekræfter sin rolle som garant for overholdelsen af EU-retten og fordelingen af kompetencer mellem EU-institutionerne.
• Processuelt spørgsmål: Da Domstolen allerede har taget stilling til de centrale spørgsmål i en anden sag, bortfalder grundlaget for realitetsbehandling.