Sammenlægning af forsikringsperioder ved børnetilskud til efterladte

Sagen omhandler Patricia Dumont de Chassart mod Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS) vedrørende afslag på børnetilskud til hendes søn efter hendes mands død.

Baggrund

• Patricia Dumont de Chassart, belgisk statsborger, søgte om børnetilskud i Belgien efter sin mands død.
• ONAFTS afslog, da hendes afdøde mand ikke opfyldte betingelserne for tilskud i de 12 måneder før sin død.
• Patricia havde arbejdet i Frankrig, og spørgsmålet var, om hendes arbejdsperioder i Frankrig skulle medregnes.

Centrale Spørgsmål

• Skal forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt af den efterlevende forælder i en anden medlemsstat medregnes ved vurdering af ret til børnetilskud?
• Er artikel 79, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, hvis den kun tillader medregning af den afdøde forælders perioder?

Hovedargumenter

• Patricia Dumont de Chassart argumenterede for, at hendes arbejdsperioder i Frankrig skulle medregnes.
• ONAFTS hævdede, at kun den afdøde ægtefælles arbejdsperioder kunne medregnes.

Domstolens Ræsonnement

• Artikel 78 og 79 i forordning nr. 1408/71 har til formål at fastlægge den kompetente lovgivning og institution, men ikke at fastsætte de grundlæggende betingelser for ret til ydelser.
• Artikel 72 og 79, stk. 1, litra a), kræver, at der tages hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt af den efterlevende forælder i en anden medlemsstat.
• Manglende hensyntagen ville stille vandrende arbejdstagere ringere og afholde dem fra at vende tilbage til deres oprindelsesstat.

Domstolens Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 72, artikel 78, stk. 2, litra b), og artikel 79, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at når en medlemsstats nationale retsforskrift foreskriver, at såvel den afdøde som den efterlevende forælder – når de har status som arbejdstagere – kan begrunde en ret til ydelser til børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, kræver disse bestemmelser, at de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt af den efterlevende forælder i en anden medlemsstat, tages i betragtning med henblik på sammenlægningen af de perioder, som er nødvendige for erhvervelsen af ret til ydelser i den første af disse medlemsstater.

Det er herved uden betydning, at den efterlevende forælder ikke kan påberåbe sig nogen forsikrings- eller beskæftigelsesperiode i denne medlemsstat i den referenceperiode, som er fastsat ved denne nationale lovgivning om erhvervelse af denne ret.

Centrale EU-retlige Principper

• Fri bevægelighed for arbejdstagere: Artikel 45 TEUF har til formål at sikre, at arbejdstagere ikke stilles ringere, når de udøver deres ret til fri bevægelighed.
• Sammenlægning af forsikringsperioder: Forordning nr. 1408/71 sikrer, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder i forskellige medlemsstater sammenlægges for at opnå ret til sociale ydelser.
• Ligebehandling: EU-retten forbyder forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere sammenlignet med arbejdstagere, der altid har været beskæftiget i én medlemsstat.
• Kompetencefordeling: EU-retten koordinerer de nationale sociale sikringsordninger uden at harmonisere dem fuldstændigt, hvilket efterlader medlemsstaterne med kompetence til at fastsætte betingelser for tildeling af sociale ydelser, så længe EU-retten overholdes.

Anvendelse i Sagen

Domstolen fastslår, at den belgiske lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, således at Patricia Dumont de Chassarts beskæftigelsesperiode i Frankrig skal medregnes ved vurderingen af hendes ret til børnetilskud som efterlevende forælder. Dette sikrer, at hun ikke stilles ringere, fordi hun har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.