Manglende nødvendighed af præjudiciel afgørelse grundet ændrede nationale retsforskrifter om obligatorisk mægling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Giudice di pace di Mercato San Severino (Italien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/52/EF om mægling på det civil- og handelsretlige område, artikel 6 og 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Tvistens baggrund er en sag mellem Ciro Di Donna og Società imballaggi metallici Salerno srl (SIMSA) om erstatning for skade på et motorkøretøj. Den forelæggende ret ønskede at afklare, om italiensk lovgivning om obligatorisk mægling var forenelig med EU-retten.

Efter forelæggelsen af de præjudicielle spørgsmål afsagde Corte costituzionale (den italienske forfatningsret) dom nr. 272/2012, hvorved visse artikler i lovdekret nr. 28/2010, der omhandlede obligatorisk mægling, blev erklæret forfatningsstridige. Dette betød, at obligatorisk mægling ikke længere var en betingelse for at realitetsbehandle et retligt søgsmål i Italien.

Domstolen anmodede den forelæggende ret om at redegøre for konsekvenserne af forfatningsdommen for den verserende sag og de præjudicielle spørgsmål. Den forelæggende ret fastholdt anmodningen om præjudiciel afgørelse, men uden at redegøre for spørgsmålenes fortsatte relevans.

Domstolen konkluderede, at de præjudicielle spørgsmål var blevet hypotetiske som følge af ændringen i de nationale retsforskrifter, og at det derfor ikke længere var nødvendigt at besvare dem.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at det ikke længere er nødvendigt at besvare de præjudicielle spørgsmål forelagt af Giudice di pace di Mercato San Severino (Italien) i sag C-492/11.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at de nationale retsforskrifter, som den forelæggende ret skal anvende, er ændret efter Corte costituzionales dom af 24. oktober 2012. Visse bestemmelser i lovdekret nr. 28/2010 er blevet erklæret forfatningsstridige og er dermed elimineret fra den nationale retsorden. De præjudicielle spørgsmål er derfor blevet hypotetiske, da de omhandler bestemmelser, der ikke længere er gældende. Parterne har ikke længere pligt til at deltage i en mæglingsprocedure, hvilket gør spørgsmålene uden betydning for afgørelsen af tvisten i hovedsagen.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 267 TEUF (præjudiciel forelæggelse): Domstolen skal som udgangspunkt træffe afgørelse, når en national ret stiller spørgsmål om fortolkning af EU-retten.
• Domstolens kompetence: Domstolen kan undtagelsesvist afvise at besvare et præjudicielt spørgsmål, hvis det er klart, at fortolkningen af EU-retten savner forbindelse til realiteten i hovedsagen, problemet er hypotetisk, eller Domstolen mangler nødvendige faktiske og retlige oplysninger.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Den præjudicielle procedure forudsætter, at der reelt verserer en retssag for den nationale domstol, og at dennes afgørelse kan påvirkes af den præjudicielle afgørelse.

Anvendelse og betydning

Domstolen understreger, at den kun træffer afgørelse i sager, hvor der er en reel tvist, og hvor EU-rettens fortolkning er nødvendig for at løse sagen. Når de nationale retsregler ændres undervejs, og de præjudicielle spørgsmål derved bliver irrelevante, kan Domstolen afvise at svare på spørgsmålene.