Vindmøllepark i beskyttet område: Afhjælpende vs. Kompenserende foranstaltninger efter Habitatdirektivet

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court (Irland) vedrørende fortolkningen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og fugledirektivets artikel 4. Sagen er anlagt af Edel Grace og Peter Sweetman mod An Bord Pleanála angående tilladelse til et vindmølleparkprojekt i et særligt beskyttet område for blå kærhøg.

An Bord Pleanála gav tilladelse til projektet, idet de mente, at det ikke skadede områdets integritet. Grace og Sweetman anfægtede afgørelsen og hævdede, at projektet krævede kompensationsforanstaltninger og skulle vurderes efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

Det særligt beskyttede område er udpeget for at beskytte blå kærhøg, og projektet vil påvirke 832 hektar, primært dækket af nåletræsplantager og tørvemoser. Opførelsen af 16 vindmøller vil kræve træfældning og medføre tab af levesteder. En forvaltningsplan er udarbejdet for at afhjælpe projektets virkninger, herunder genskabelse af tørvemose og hensynsfuld skovforvaltning.

Supreme Court forelagde spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltninger i forvaltningsplanen, der sikrer, at det egnede levested ikke formindskes, kan betragtes som afhjælpende eller kompensationsforanstaltninger. Domstolen skulle fortolke habitatdirektivets artikel 6 i forhold til projekter, der påvirker levesteder, som ændrer sig over tid.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at habitatdirektivets artikel 6 skal fortolkes således, at når et projekt udføres på en lokalitet udpeget til artsbeskyttelse, hvor det egnede areal ændrer sig over tid, og projektet medfører, at visse dele af lokaliteten midlertidigt eller permanent ikke længere er egnede levesteder, kan der ikke tages hensyn til foranstaltninger, der har til formål at sikre, at det egnede levested ikke formindskes eller øges. En sådan vurdering henhører under direktivets artikel 6, stk. 4.

Retlige Principper

• Forsigtighedsprincippet: Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, integrerer forsigtighedsprincippet for at forebygge skader på beskyttede områder.
• Beskyttelsesforanstaltninger: Der skal sondres mellem beskyttelsesforanstaltninger integreret i et projekt for at undgå direkte skadelige virkninger og kompensationsforanstaltninger, der kompenserer for negative virkninger.
• Vurdering af virkninger: Vurderingen af et projekts virkninger skal være fuldstændig, præcis og endelig, og fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl om skadevirkningerne.
• Lokalitetens integritet: En lokalitets integritet forudsætter, at den opretholdes i en gunstig bevaringsstatus, hvilket indebærer en varig opretholdelse af dens grundlæggende kendetegn.
• Kompensationsforanstaltninger: Kompensationsforanstaltninger kan kun tillades, hvis de nødvendige betingelser i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, er opfyldt, herunder bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og mangel på alternative løsninger.