Bedrageri og færdselslovsovertrædelser i forbindelse med skrotningsgodtgørelse

Sagen omhandler tiltaler mod tre parter – Tiltalte1 (daglig leder), Tiltalte2 (indehaver) af Tiltalte3 (virksomhed) – for bedrageri, afgivelse af urigtig erklæring, miljøovertrædelser samt en yderligere tiltale mod Tiltalte1 for hastighedsovertrædelse.

Anklager og Påstande

Anklagemyndigheden rejste tiltale for følgende forhold:

• Forhold 1 (Tiltalte1 og Tiltalte2): Bedrageri efter Straffeloven § 279 og afgivelse af urigtig erklæring efter Straffeloven § 163. Dette vedrørte svigagtig erklæring over for Miljøstyrelsen om håndtering af ti biler, hvorved der blev udbetalt 15.000 kr. i skrotningsgodtgørelse. Bilerne blev dog solgt til en svensk virksomhed uden Miljøstyrelsens vidende.
• Forhold 2 (Tiltalte3): Overtrædelse af Bilskrotbekendtgørelsen § 11, stk. 3 m.fl. for ikke at have foretaget lovlig miljøbehandling af bilerne og for at have overdraget dem til en ikke-godkendt udenlandsk virksomhed.
• Forhold 3 (Tiltalte3): Overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, nr. 12 jf. Forordning nr. 1013/2006 for at have overført anmeldepligtigt affald til Sverige uden forudgående notifikation.
• Forhold 4 (Tiltalte3): Overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, nr. 12 jf. Forordning nr. 1013/2006 for at have genindført anmeldepligtigt affald fra Sverige til Danmark uden notifikation.
• Forhold 5 (Tiltalte1): Overtrædelse af Færdselsloven § 118, Færdselsloven § 4, stk. 1 og Færdselsloven § 56, stk. 1 for at have kørt mindst 175 km/t i en 110 km/t zone og for ikke at have medbragt kørekort.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse af Tiltalte3 i forhold 2-4. For Tiltalte1 blev der påstået fængsel i 40-60 dage (betinget) og en bøde på 6.500 kr., samt ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år. For Tiltalte2 blev der påstået dom for overtrædelse af Straffeloven § 163 og eventuelt bedrageri, med påstand om betinget fængsel.

De tiltalte nægtede sig skyldige. Tiltalte1s forsvarer påstod frifindelse eller mildeste dom, herunder betinget førerretsfrakendelse. Tiltalte2s forsvarer påstod frifindelse, subsidiært strafbortfald, og gjorde gældende, at forholdet var forældet, hvis hun alene blev dømt for Straffeloven § 163.

Sagens Oplysninger

Tiltalte1 var tidligere straffet for færdselslovsovertrædelser, herunder førerretsfrakendelser i 2009 og 2014. Tiltalte2 var ikke tidligere straffet. Tiltalte1 forklarede, at han var værkfører og brugte sit kørekort dagligt i sit arbejde og frivilligt arbejde. Tiltalte2 forklarede, at hun var mor til fire børn og et plejebarn, og arbejdede sammen med Tiltalte1.

Byretten fandt Tiltalte1 skyldig i forhold 1 og 5. Tiltalte2 blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 163, men frifundet for bedrageri. Hun blev dog frifundet helt på grund af forældelse efter Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1 og Straffeloven § 92. Tiltalte3 blev frifundet i forhold 2-4 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Byretten idømte Tiltalte1 40 dages betinget fængsel, en bøde på 6.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten. Tiltalte1 ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse eller formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom mod Tiltalte1, dog med en væsentlig ændring vedrørende førerretsfrakendelsen.

Landsretten fandt, at Tiltalte1 var skyldig i bedrageri og afgivelse af urigtig erklæring i forhold 1. Dette blev begrundet med, at han solgte ti biler til en svensk bilforhandler og meddelte Tiltalte2, at bilerne var miljøbehandlede og klar til skrotningsattester, selvom de ikke var det. Retten lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem datering af skrotningsattester og fakturaer for videresalg til Sverige, samt vidneforklaringer og fotos, der viste, at bilerne ikke var fuldt miljøbehandlede i henhold til Bilskrotbekendtgørelsen § 11. Tiltalte1s betydelige erfaring med miljøbehandling af biler blev også fremhævet.

Straffen på 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 6.500 kr. blev fundet passende og fastsat som en tillægsstraf i medfør af Straffeloven § 89. Landsretten fandt ikke grundlag for at lade bøden bortfalde.

Førerretsfrakendelse

I modsætning til byretten, der idømte betinget frakendelse, afgjorde landsretten, at førerretten skulle frakendes Tiltalte1 ubetinget i 6 måneder. Landsretten henviste til Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 9 og Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 3. Retten fandt, at hverken tidspunktet for hastighedsovertrædelsen eller Tiltalte1s personlige forhold udgjorde særligt formildende omstændigheder, der kunne begrunde en betinget frakendelse efter Færdselsloven § 126, stk. 2.

Tiltalte2 og Tiltalte3s frifindelser fra byretten blev opretholdt. Tiltalte1 blev pålagt at betale sagens delvise omkostninger for landsretten.