Vestre Landsret forlænger behandlingsdom og skærper tilsyn for mand med skizofreni og misbrug

En mand blev i 2019 idømt en behandlingsdom på en psykiatrisk afdeling med en længstetid på 5 år for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2, vedrørende besiddelse af 89 gram amfetamin. Dommen indebar tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. Straffeloven § 68, stk. 1.

Da længstetiden nærmede sig sin udløb, anmodede anklagemyndigheden om en forlængelse af foranstaltningen med 2 år, jf. Straffeloven § 72, stk. 2, med henvisning til tiltaltes fortsatte misbrug og risiko for ny kriminalitet. Tiltalte, der lider af paranoid skizofreni, påstod foranstaltningen ophævet.

Byrettens afgørelse

Retten i Holstebro fandt, at der var behov for at fortsætte behandlingen af kriminalitetsforebyggende hensyn. Retten henviste til tiltaltes fortsatte misbrug, en nylig genindlæggelse og flere tilfælde af ny berigelseskriminalitet. Byretten valgte dog at fjerne vilkåret om tilsyn fra Kriminalforsorgen, da den vurderede, at tiltalte ikke profiterede af tilsynet.

Anklagemyndighedens kære til Landsretten

Anklagemyndigheden kærede byrettens afgørelse til Vestre Landsret med påstand om, at foranstaltningen skulle forlænges med 2 år med bibeholdelse af tilsynet fra Kriminalforsorgen. Tiltalte fastholdt sin påstand om ophævelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens afgørelse.

For landsretten blev der fremlagt nye oplysninger, som viste en markant forværring i tiltaltes tilstand. Han var blevet tvangsindlagt to gange på kort tid på grund af udadreagerende og truende adfærd. Under den seneste indlæggelse blev han vurderet som psykotisk og til fare for sig selv og andre. Efter udskrivelse udeblev han fra aftaler, og Kriminalforsorgen måtte i samarbejde med psykiatrien efterlyse ham med henblik på genindlæggelse.

Vestre Landsret ændrede byrettens kendelse og forlængede den oprindelige behandlingsdom med 2 år på uændrede vilkår.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde vægt på, at den tiltalte siden den oprindelige dom var straffet for ny kriminalitet, havde et vedvarende misbrug og var blevet tvangsindlagt flere gange. Under en nylig indlæggelse havde han optrådt truende og var blevet vurderet som farlig for sig selv og andre. Efter udskrivelse var det ikke muligt at få kontakt til ham, hvilket førte til en efterlysning med henblik på genindlæggelse.

På denne baggrund fandt landsretten, at der fortsat var et klart behov for foranstaltningen af kriminalitetsforebyggende hensyn, jf. Straffeloven § 72, stk. 2 og Straffeloven § 68a, stk. 1.

Opretholdelse af tilsyn

I modsætning til byretten fandt landsretten, at tilsynet fra Kriminalforsorgen skulle opretholdes. Begrundelsen var, at tiltaltes ustabile tilstand og udeblivelser fra behandling gjorde det nødvendigt med en kontrolinstans, der kunne overvåge hans psykiske tilstand, risikoen for ny kriminalitet og sikre, at han kunne opsøges ved udeblivelse.

Foranstaltningen blev derfor forlænget med 2 år, inklusive tilsyn af Kriminalforsorgen, som sammen med overlægen kan træffe beslutning om indlæggelse.