Godtgørelse ved afskedigelse i fleksjob: Udmåling efter forskelsbehandlingsloven og fleksløntilskuddets betydning

Denne Højesteretsdom omhandler udmåling af godtgørelse efter Forskelsbehandlingslovens § 7 i forbindelse med en afskedigelse i strid med loven. Sagen drejer sig specifikt om, hvorvidt fleksløntilskuddet skal medregnes ved beregningen af godtgørelsen, og om der er forskelsbehandling mellem fleksjobansatte på den gamle og nye fleksjobordning.

Sagens baggrund

B blev afskediget fra sin stilling i Y ApS, hvilket blev anerkendt som en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Tvisten omhandler beregningen af den godtgørelse, B var berettiget til.

Problemstillinger

• Skal godtgørelsen beregnes ud fra den udbetalte løn alene, eller skal fleksløntilskuddet medregnes?
• Er der forskelsbehandling mellem fleksjobansatte på den gamle og den nye ordning?
• Er der grundlag for at forhøje den af Landsretten fastsatte godtgørelse?

Højesterets vurdering af fleksjobordningerne

• Den gamle fleksjobordning (før 1. januar 2013): Arbejdsgiveren betalte løn svarende til fuld tid, og kommunen gav tilskud til arbejdsgiveren.
• Den nye fleksjobordning (efter 1. januar 2013): Arbejdsgiveren betaler kun for den faktiske arbejdsindsats, og den fleksjobansatte modtager et fleksløntilskud direkte fra kommunen.

Højesterets begrundelse for udmåling af godtgørelse

Højesteret fastslog, at godtgørelsen efter Forskelsbehandlingslovens § 7 skal udmåles med udgangspunkt i den løn, som virksomheden udbetalte. Højesteret fandt ikke grundlag for at fravige denne praksis, da der ikke er klare holdepunkter i lovgivningen for at medregne fleksløntilskuddet. Højesteret vurderede, at forskellen i udmålingen af godtgørelsen mellem den gamle og nye fleksjobordning ikke udgør ulovlig forskelsbehandling, da forskellen er objektivt begrundet i et sagligt formål.

Fastlæggelse af godtgørelsens størrelse

Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal der tages hensyn til:

• Grovheden af overtrædelsen.
• Den krænkelse, den ansatte er påført.
• Varigheden af ansættelsen.

Højesteret fandt ikke grundlag for at forhøje den af Landsretten fastsatte godtgørelse på 30.000 kr., da den blev anset for at være passende og afskrækkende.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastslog, at godtgørelsen efter Forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1 skal udmåles alene på baggrund af den løn, som virksomheden udbetalte til B. Højesteret fandt, at forskellen i udmålingen af godtgørelsen mellem fleksjobansatte på den gamle og nye ordning ikke udgør ulovlig forskelsbehandling. Godtgørelsen blev fastsat til 30.000 kr.