Sø- og Handelsretten: Kurskorrektion efter SNB's ophævelse af fastkurspolitik

Sagen omhandler en tvist mellem Kristian Aas og Saxo Bank A/S vedrørende Saxo Banks ensidige korrektion af afregningspriser for valutapositioner efter Den Schweiziske Nationalbanks (SNB) uvarslede ophævelse af fastkurspolitikken for schweizerfranc (CHF) over for euro (EUR) den 15. januar 2015. Kristian Aas havde fire åbne FX-spot-positioner (to i EURCHF og to i USDCHF) med tilknyttede stop-loss-ordrer hos Saxo Bank.

Sagens Baggrund

Den 15. januar 2015 kl. 10:30 (CET) fjernede SNB uvarslet sin fastkurspolitik for CHF over for EUR, hvilket medførte en ekstremt illikvid markedssituation. Saxo Bank meddelte oprindeligt Kristian Aas, at hans positioner var blevet solgt til bestemte kurser. Senere samme dag meddelte Saxo Bank alle kunder med CHF-valutakrydspositioner, at det illikvide marked kunne medføre dårligere kurser end oprindeligt oplyst, og regulerede afregningskurserne for Kristian Aas' fire positioner til væsentligt lavere kurser.

Aftalegrundlaget

Aftalegrundlaget mellem parterne bestod af Saxo Banks Almindelige Forretningsbetingelser og Ordreudførelsespolitik. Centrale bestemmelser heri inkluderer:

• Punkt 6.12: Giver Saxo Bank ret til at annullere eller korrigere handelspriser, hvis de kan dokumentere, at prisen var "åbenbart ukorrekt" på transaktionstidspunktet, eller hvis kunden vidste eller burde have vidst, at prisen var ukorrekt. Korrektion kan ske til den pris, Saxo Bank selv afdækkede handlen til, eller til den historiske markedspris.
• Punkt 16.5: Giver Saxo Bank ret til at annullere en handel, hvis banken har ageret i god tro på baggrund af fejlagtige kurs- eller disponibilitetsoplysninger grundet "særlige markedsforhold" (f.eks. manglende likviditet). Dette kræver annullering inden for rimelig tid og en fuldstændig forklaring til kunden.
• Punkt 31.4: Giver Saxo Bank ret til at handle i "nødsituationer eller ekstraordinære markedssituationer", herunder ved usædvanligt store kursbevægelser, og at forøge marginkrav, reducere kunders eksponering, lukke handler eller suspendere handel.
• "Erklæring om risiko": Angiver, at stop-loss-ordrer muligvis ikke er tilstrækkelige til at begrænse tab, da markedsforhold (f.eks. illikviditet) kan gøre det umuligt at udføre sådanne ordrer til den angivne pris.

Finanstilsynets Vurdering

Finanstilsynet påtalte Saxo Banks håndtering af CHF-hændelsen, men fandt, at Saxo Banks metode til at fastsætte de korrigerede afregningskurser bidrog til ligebehandling mellem kunderne og ikke stred mod reglerne om redelig og professionel værdipapirhandel. Finanstilsynet overlod dog spørgsmålet om de aftaleretlige betingelser for kursændring til domstolene.

Parternes Påstande og Argumenter

Kristian Aas' principale påstand var, at Saxo Bank skulle betale ham 721.997,71 NOK. Han argumenterede for, at Saxo Bank ikke var berettiget til kursjusteringen, da den oprindelige handelspris ikke var "åbenbart ukorrekt". Han fremhævede, at Saxo Bank agerede som principal (modpart) i OTC-handler og ikke som agent, og at bankens markedsføring af "dedicated liquidity" skabte en forventning om garanteret eksekvering. Han henviste til Aftaleloven § 32 og § 38b for fortolkning af aftalen.

Kristian Aas' subsidiære påstand var, at Saxo Bank skulle genåbne positionerne og tilbagebetale det indbetalte beløb til dækning af den negative saldo. Han mente, at han ikke var i misligholdelse, da han havde tilstrækkelig sikkerhed, og at Saxo Bank ikke havde ret til at indgå en kontrakt til en væsentligt lavere kurs end den ønskede stop-loss-kurs.

Saxo Banks påstand var frifindelse. Banken argumenterede for, at SNB's meddelelse skabte en "nødsituation eller ekstraordinær markedssituation" (pkt. 31.4), hvor likviditeten forsvandt, og ordrer ikke kunne eksekveres til de oprindelige priser. Saxo Bank fastholdt, at de oprindelige kurser var "åbenbart ukorrekte og ikke-eksekverbare", og at de derfor var berettiget til at korrigere priserne i henhold til pkt. 6.12, 16.5 og 31.4 i deres forretningsbetingelser. Banken handlede i god tro og uden egen vinding for at afvikle handlerne bedst muligt via EBS, den eneste tilgængelige likviditetskilde.

Retten lagde til grund, at der umiddelbart efter SNB's meddelelse den 15. januar 2015 opstod en helt ekstraordinær markedssituation. På baggrund af vidneforklaringer og bevisførelse, herunder oplysninger om volumen på EBS, fandt retten, at der ingen likviditet var i markedet for positioner i valutakryds med CHF på det gældende tidspunkt.

Retten fandt, at Saxo Bank på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at de til Kristian Aas oplyste transaktionspriser var åbenbart fejlagtige. Som følge heraf var Saxo Bank i medfør af de almindelige forretningsbetingelsers pkt. 6.12, som var en del af parternes aftalegrundlag, berettiget til efterfølgende at korrigere afregningskursen.

Retten bemærkede i relation til Kristian Aas' subsidiære påstand, at hans sikkerhedsstillelse var uden betydning, da Saxo Bank var forpligtet til at sælge positionerne, når stop-priserne blev nået. Som følge heraf og af de ovenfor anførte grunde frifandtes Saxo Bank tillige for den subsidiære påstand.

Afgørelse:

• Saxo Bank A/S frifindes for Kristian Aas' principale påstand.
• Saxo Bank A/S frifindes tillige for Kristian Aas' subsidiære påstand.
• Kristian Aas skal betale sagsomkostninger på 50.000 kr. til Saxo Bank A/S.