Sag om konkurrencebegrænsende informationsudveksling mellem Hugo Boss og Axel Kaufmann ApS

Sagen omhandlede en prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. juni 2021, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 24. juni 2020. Afgørelsen fastslog, at HUGO BOSS Nordic ApS og Axel Kaufmann ApS havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og samordnet praksis i henhold til Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og § 6, stk. 3.

Sagens Baggrund

HUGO BOSS fungerer som både leverandør/producent og detailforhandler af beklædningsgenstande af mærket Hugo Boss. Axel Kaufmann ApS (herefter Kaufmann) er forhandler af samme mærke. Dette skaber et såkaldt 'parallelt distributionssystem', hvor HUGO BOSS både er leverandør (vertikal relation) og konkurrent (horisontal relation) til Kaufmann på detailmarkedet.

En kontrolundersøgelse hos Kaufmann den 4. oktober 2018 afslørede, at der i perioden fra den 28. januar 2014 til den 30. november 2017 var udvekslet informationer mellem HUGO BOSS og Kaufmann. Disse informationer, ofte på Kaufmanns forespørgsel, omhandlede strategiske, individualiserede og fremtidige forhold, herunder priser, rabatter og mængder i forbindelse med fremtidige udsalg.

Konkurrencerådets Vurdering

Konkurrencerådet vurderede, at informationsudvekslingen var egnet til at reducere strategisk usikkerhed om parternes fremtidige adfærd og dermed mindske intrabrand-konkurrencen. Dette kunne potentielt føre til lavere udsalgsrabatter og højere priser for forbrugerne. Praksissen blev anset for at være en samordnet praksis af horisontal karakter, da den vedrørte parternes aktiviteter som konkurrenter på detailmarkedet. Rådet fandt, at praksissen havde et konkurrencebegrænsende formål og ikke var omfattet af en gruppefritagelse eller individuel fritagelse i henhold til Konkurrenceloven § 8, stk. 1.

Kaufmanns Påstande

Kaufmann påstod, at Konkurrenceankenævnets kendelse skulle ophæves. Subsidiært skulle kendelsen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Konkurrencerådet. Kaufmann argumenterede for, at informationsudvekslingen var vertikal, da den udsprang af leverandør-forhandler-forholdet og havde til formål at sikre et bæredygtigt samarbejde. De fremhævede, at de udvekslede oplysninger primært vedrørte ukurante sæsonvarer, og at overlap mellem varer på udsalg var minimalt. Kaufmann mente, at informationerne ofte var offentligt kendte eller modtaget for sent til at påvirke deres prisstrategi, som allerede var fastlagt. De anførte, at konkurrencemyndighederne havde forsømt at foretage en tilstrækkelig 'realitetstjek' af sagens kontekst, som er afgørende i parallelle distributionssystemer, og at informationsudvekslingen var gruppefritaget, da parternes samlede markedsandel var under 30 %.

Konkurrencerådets Modargumenter

Konkurrencerådet fastholdt, at informationsudvekslingen var horisontal, strategisk, individualiseret og fremtidig. De påpegede, at oplysningerne ikke var offentligt kendte, og at Kaufmanns forespørgsler indikerede et behov for ikke-offentlig information. Rådet argumenterede for, at selvom der var en vertikal relation, ændrede dette ikke den horisontale karakter af informationsudvekslingen om priser og mængder på detailmarkedet. De afviste, at den vertikale gruppefritagelse var anvendelig, da udvekslingen vedrørte konkurrencefølsomme oplysninger mellem konkurrenter.

Sø- og Handelsretten stadfæstede Konkurrenceankenævnets kendelse, som bekræftede Konkurrencerådets afgørelse. Retten fandt, at HUGO BOSS og Kaufmann havde overtrådt Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og § 6, stk. 3 ved at indgå i en samordnet praksis om informationsudveksling vedrørende priser, rabatter og mængder i forbindelse med fremtidige udsalg i perioden fra 28. januar 2014 til 30. november 2017.

Retten lagde vægt på følgende:

• Horisontal Karakter: Selvom parterne indgik i et parallelt distributionssystem med både vertikale og horisontale relationer, blev informationsudvekslingen anset for at være overvejende horisontal. Oplysningerne vedrørte HUGO BOSS' detailvirksomhed og var strategiske, individualiserede og fremtidige, hvilket direkte påvirkede konkurrenceforholdet mellem parterne.
• Konkurrencebegrænsende Formål: Udvekslingen af fortrolige oplysninger om priser, rabatter, tidspunkter og mængder for fremtidige udsalg var objektivt egnet til at reducere strategisk usikkerhed for Kaufmann. Dette havde til formål at begrænse konkurrencen, og det var ikke nødvendigt at påvise faktiske skadevirkninger.
• Gruppefritagelse: Retten afviste, at den samordnede praksis var omfattet af reglerne om gruppefritagelse, da informationsudvekslingen vedrørte horisontale konkurrenceforhold og ikke de betingelser, hvorpå varer blev købt, solgt eller videresolgt i den vertikale relation.
• Sagsbehandlingsfejl: Retten fandt ingen grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes afgørelse på grund af sagsbehandlingsfejl. Konkurrencerådet havde inddraget parternes synspunkter om parallel distribution og foretaget en tilstrækkelig vurdering af sagens kontekst.

Konkurrencerådet blev frifundet. Axel Kaufmann ApS blev pålagt at betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Konkurrencerådet, med forrentning i henhold til Renteloven § 8a. Udgifterne til syn og skøn i de sambehandlede sager skulle betales ligeligt af Kaufmann og Hugo Boss.