Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om betalingspligt for anbringelse af grønlandske statsborgere i Danmark efter dansk straffedom

Status

Endelig

Dato

16. januar 2024

Sted

Højesteret

Sagsemner

Andre spørgsmålAndre spørgsmålForvaltningsretStrafferet

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Kommuneqarfik Sermersooq er forpligtet til at betale udgifterne til anbringelse af to grønlandske statsborgere (A og B) på institutioner i Danmark, efter at de ved dom af Retten i Horsens blev dømt til anbringelse. Sagen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt Kommuneqarfik Sermersooq kan kræve refusion af allerede afholdte udgifter fra Lolland og Randers Kommuner, hvis betalingspligten ikke påhviler Kommuneqarfik Sermersooq.

Baggrund for sagen

  • A og B blev i 2010 dømt i Grønland for forsøg på manddrab og anbragt i en institution i Danmark.
  • I 2014 blev de ved Retten i Horsens dømt for vold begået under deres anbringelse i Danmark, og de blev igen dømt til anbringelse.
  • Efter dommen fra Retten i Horsens opstod der tvist om, hvem der skulle betale for deres fortsatte anbringelse.

Højesterets Begrundelse

  • Højesteret fastslår, at retssikkerhedsloven ikke gælder for Grønland, jf. Retssikkerhedslovens § 90, stk. 1, og derfor kan Kommuneqarfik Sermersooq ikke pålægges betalingspligt på dette grundlag.
  • Højesteret bemærker, at grundlaget for anbringelsen efter 2014-dommen var den danske straffedom, ikke den oprindelige grønlandske dom.
  • Højesteret finder, at principperne i retssikkerhedsloven eller analogi fra bekendtgørelser om grønlandske borgeres ophold i Danmark ikke kan pålægge Kommuneqarfik Sermersooq betalingspligt.

Betalingskravet

  • Højesteret fastslår, at Kommuneqarfik Sermersooq er indtrådt i de opkrævende myndigheders krav mod de rette betalingskommuner ved sine betalinger.
  • Dog frifindes Lolland og Randers Kommuner for krav vedrørende betalinger til Region Sjælland for ophold på Institution X, da driften heraf er objektivt finansieret.
  • Lolland Kommune skal tilbagebetale 111.852 kr. for uberettigede opkrævninger vedrørende A.

Konklusion

  • Kommuneqarfik Sermersooq frifindes for anerkendelsespåstandene.
  • Lolland Kommune skal betale 1.199.523 kr. og Randers Kommune skal betale 261.454 kr. til Kommuneqarfik Sermersooq.
  • Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger.

Højesteret fastslår, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke er forpligtet til at betale udgifterne til anbringelse af A og B efter dommen fra Retten i Horsens i 2014. Retten lægger vægt på, at retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse i Grønland, og at grundlaget for anbringelsen ændredes efter den danske dom. Højesteret anerkender, at Kommuneqarfik Sermersooq er indtrådt i de opkrævende myndigheders krav mod de rette betalingskommuner, men frifinder Lolland og Randers Kommuner for betalinger vedrørende Institution X, da denne er objektivt finansieret. Lolland Kommune dømmes til at tilbagebetale uberettigede opkrævninger. Ingen af parterne pålægges at betale sagsomkostninger.

Lignende afgørelser