Lovvalg i Garantisag: Anvendelse af Romkonventionen ved Sø- og Handelsretten

Sagen omhandler en delafgørelse om lovvalg i en tvist mellem Dainichi-Invest Corporation ("Dainichi") og THORNICO A/S ("Thornico"). Dainichi har nedlagt påstand om, at Thornico skal betale 1.905.000 USD og 45.000.000 JPY med tillæg af procesrente i henhold til garantier.

Sagens Baggrund

Sagen udspringer af tidsbefragtningsaftaler indgået mellem Thorco Shipping A/S (nu under konkurs), som er ejet af Thornico, og Vega Carriers Corporation S.A., som er ejet af Dainichi. Aftalerne vedrørte to skibe og blev indgået den 16. december 2013 og den 30. januar 2014. Som sikkerhed for betaling stillede Thornico garantier den 12. december 2013 og 23. januar 2014. Vega Carriers Corporation S.A. transporterede sit krav på garantisum til Dainichi den 26. februar 2021. Parterne er enige om, at garantierklæringerne ikke indeholder en udtrykkelig lovvalgsbestemmelse.

Parternes Påstande og Synspunkter

Dainichi har påstået, at sagen skal afgøres efter engelsk ret, og har navnlig anført:

• At Thornico har afgivet en bindende proceserklæring om, at sagen skal afgøres efter engelsk ret.
• At spørgsmålet om lovvalg skal afgøres efter Romkonventionens artikel 3 (1), idet garantierne ikke kan betragtes isoleret fra certepartierne, som er underkastet engelsk ret, hvilket parterne har vedtaget.
• At det har formodningen imod sig, at der skulle gælde to forskellige lovvalg for certepartierne og garantierne.
• At lovvalget i certepartierne er engelsk ret, og garantierne knytter sig indholdsmæssigt hertil.
• At aftaleparterne i certepartierne og garantierklæringerne er nært forbundne, og der er en meget nær sammenhæng mellem garantierne og de underliggende certepartier.
• At en garanti uden lovvalgsbestemmelse, der knytter sig til et certeparti underlagt engelsk ret, skal afgøres efter lovvalget i hovedforholdet.

Thornico har påstået, at sagen skal afgøres efter dansk ret, og har navnlig anført:

• At Thornico ikke har afgivet en bindende proceserklæring om, at engelsk ret skal anvendes.
• At det i mangel af en lovvalgsaftale følger af Romkonventionens artikel 4 (2), at en aftale er underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til.
• At garantierne ikke har nogen særlig tilknytning til nogen jurisdiktion, og at aftalekonstruktionen er af så utvetydig international karakter, at det ikke er muligt at isolere en jurisdiktion som særligt tilknyttet garantierne.
• At der er en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den karakteristiske ydelse, har sin bopæl, og da Thornico var løftegiver, er garantierne underlagt dansk ret.
• At der ikke er grundlag for at fravige formodningsreglen i Romkonventionens artikel 4 (2), jf. artikel 4 (5), idet Thornico er etableret og har hjemsted i Danmark, forhandling og underskrivelse skete i Danmark, og eventuel opfyldelse vil ske fra Danmark.
• At certepartiernes henvisning til engelsk ret ikke er tilstrækkeligt til at fravige formodningsreglen i Romkonventionens artikel 4, stk. 2, idet tilknytningsforholdet er svagt og indirekte, og tilknytningen til Thornicos hjemsted er stærkt.

Sø- og Handelsretten har afgjort, at Dainichis krav på betaling af garantisummer i henhold til garantierklæringerne skal afgøres efter engelsk ret.

Rettens Begrundelse

Retten fastslog, at Romkonventionen finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser, hvor der skal foretages et valg mellem lovene i forskellige lande. Da garantierklæringerne ikke indeholder et udtrykkeligt lovvalg, og det ikke kan lægges til grund, at parterne har truffet en implicit aftale om lovvalg i henhold til Romkonventionens artikel 3, skal lovvalget afgøres efter Romkonventionens artikel 4 (1) om den nærmeste tilknytning.

Retten vurderede, at Romkonventionens artikel 4 (2) om formodningsreglen, der peger på loven i det land, hvor den part, der skal præstere den karakteristiske ydelse, har sit hovedsæde, alene skal lette rettens skønsudøvelse og ikke nødvendigvis afgøre den. Retten lagde vægt på, at formodningsreglen i artikel 4 (2) skal vige for den individualiserede metode til bestemmelse af lovvalg i artikel 4 (1), hvis omstændighederne som helhed viser en nærmere tilknytning til et andet land, jf. Romkonventionens artikel 4 (5).

Retten lagde navnlig vægt på følgende:

• At Thornico ikke efter en konkret fortolkning af svarskriftet og den efterfølgende skriftveksling kan antages at have erklæret eller tiltrådt lovvalg efter engelsk ret.
• At garantierklæringerne ikke indeholder et selvstændigt lovvalg.
• At certepartierne, som er indgået mellem Thorco Shipping A/S og Vega Carriers Corporation S.A. om tidsbefragtning af to skibe, indeholder en lovvalgsaftale om anvendelse af engelsk ret.
• At garantierne, som er udstedt af Thornico til fordel for Dainichi, er indgået få dage før certepartierne og indholdsmæssigt knytter sig til certepartierne, idet garantierne angiveligt eksplicit henviser til certepartierne, og at der ikke er omstændigheder, som tyder på, at lovvalget skulle være forskelligt.
• At parterne i certepartierne og parterne i garantierklæringerne gennem både ejerskab og interesse er nært forbundne.
• At Romkonventionens formodningsregel i artikel 4 (2) derfor må vige for den individualiserede metode til bestemmelse af lovvalg i artikel 4 (1).

Afgørelse

Dainichis krav på betaling af garantisummer i henhold til garantierklæring af 12. december 2013 og garantierklæring af 23. januar 2014 skal afgøres efter engelsk ret.