Højesteretsdom om forbud mod pesticidanvendelse i boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) – [Miljøbeskyttelseslovens § 24](/ref/miljøbeskyttelsesloven_§_24)

Sagen omhandler en række grundejere, A og B, C samt D og E, der havde fået nedlagt forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på deres ejendomme af Egedal Kommune. Ejendommene var beliggende inden for et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads, et vandindvindingsanlæg. Grundejerne påklagede afgørelserne til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet), som stadfæstede kommunens afgørelser.

Højesteret skulle vurdere, om der var grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser helt eller delvist. Sagen drejede sig primært om fortolkningen af Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udstede påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og fandt, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser var berettigede. Højesteret lagde vægt på følgende:

• Hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1: Kommunen har hjemmel til at nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg.
• Saglighed og sagsbehandling: Der var ikke påvist fejl i sagsbehandlingen, eller at afgørelserne var truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Nævnets faglige vurderinger blev ikke tilsidesat, og de støttedes af en skønserklæring.
• Proportionalitet: Forbuddene mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler blev ikke anset for at være unødigt indgribende over for de private grundejere.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fremhævede, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde baseret sine afgørelser på oplysninger om grundvandskemi, grundvandets trykforhold og geologiske data fra boringer i beskyttelsesområdet. Skønsmandsrapporten understøttede nævnets vurdering af, at det primære grundvandsmagasin var sårbart, og at der var risiko for forurening ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Konsekvens af Dommen

Dommen bekræfter kommunernes og Miljø- og Fødevareklagenævnets beføjelser til at beskytte drikkevandsressourcer gennem forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i boringsnære beskyttelsesområder. Dommen understreger vigtigheden af at foretage grundige faglige vurderinger og at basere afgørelser på et solidt grundlag af geologiske og hydrogeologiske data.