Jernbanenævnets beføjelser til at påbyde takstnedsættelse for kombiterminaler uden konkurrenceanalyse

Denne sag omhandler gyldigheden af et påbud udstedt af Jernbanenævnet til X A/S vedrørende nedsættelse af takster for visse serviceydelser på kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov. Højesteret skulle vurdere, om Jernbanenævnet havde hjemmel til at udstede påbuddet alene med den begrundelse, at taksterne var fastsat for højt i forhold til omkostningerne og en rimelig fortjeneste, eller om det krævede en yderligere analyse af konkurrencemæssige forhold.

Baggrund for sagen

• Jernbanenævnet udstedte et påbud til X A/S om at nedsætte taksterne for visse serviceydelser på kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.
• Påbuddet var begrundet i, at taksterne var fastsat i strid med Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, idet de oversteg omkostningerne tillagt en rimelig fortjeneste.
• X A/S anfægtede påbuddet, og sagen endte i Højesteret.

Hjemmelsspørgsmålet

• Højesteret vurderede, om Jernbanenævnet kunne udstede påbuddet alene med henvisning til overtrædelse af Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, eller om det krævede en yderligere analyse af konkurrencemæssige forhold.
• Højesteret fandt, at Jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, sammenholdt med Kombiterminalbekendtgørelsens § 4, nr. 1, § 7, stk. 1, jf. stk. 3, § 8, stk. 5, og § 12, stk. 1, gav Jernbanenævnet hjemmel til at udstede påbuddet alene på baggrund af, at taksterne var for høje.
• Det var ikke en yderligere betingelse, at nævnet foretog en konkurrenceanalyse.

Begrundelsesmangler

• X A/S anførte, at påbuddet var ugyldigt på grund af mangelfuld begrundelse, idet det ikke klart fremgik, at påbuddet var baseret på en overtrædelse af Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1.
• Højesteret fandt, at der ikke var sådanne begrundelsesmangler, at påbuddet var ugyldigt. Der blev lagt vægt på, at der var henvist til Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk. 1, og at det fremgik af bilagene, at påbuddet var begrundet i spørgsmålet om rimelig fortjeneste.

Øvrige indsigelser

• X A/S anførte, at Jernbanenævnet ikke havde hjemmel til at påbyde en nedsættelse af takster, der faldt uden for opregningen i Kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2.
• Højesteret afviste dette, da X A/S ikke havde påvist, at påbuddet omfattede takster, der ikke var opregnet i bilaget.
• Endvidere anførte X A/S, at den anvendte periodiseringsregel var uhjemlet. Højesteret fandt, at der var hjemmel til at anvende reglen i Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og stk. 7.
• Slutteligt anførte X A/S, at selskabet var berettiget til at fastsætte taksterne baseret på omkostningerne ved den samlede terminalaktivitet. Højesteret fandt, at det fulgte af Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2, at taksterne skulle vurderes individuelt for hver serviceydelse.

Konklusion

• Højesteret stadfæstede byrettens dom og frifandt Jernbanenævnet.
• Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Højesteret stadfæstede byrettens dom og frifandt Jernbanenævnet. Højesteret fandt, at Jernbanenævnet havde hjemmel til at udstede påbud om takstnedsættelse alene på baggrund af, at taksterne oversteg omkostningerne tillagt en rimelig fortjeneste, uden at det var nødvendigt at foretage en yderligere konkurrenceanalyse. Højesteret fandt heller ikke, at der var sådanne begrundelsesmangler ved påbuddet, at det var ugyldigt. Øvrige indsigelser fra X A/S blev ligeledes afvist. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.