Højesteretsdom: Fængselsstraf for trusler mod fængselsbetjent fastsat som tillægsstraf

Sagen omhandler en tiltale mod en varetægtsfængslet person for vold og trusler mod en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel den 22. maj 2019. Tiltalte nægtede sig skyldig i anklagen om overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1.

Byrettens Behandling

Retten i Svendborg afsagde dom den 4. august 2020. Tiltalte blev fundet skyldig og idømt fængsel i 60 dage. Byretten lagde vægt på vidneforklaringer, der beviste, at tiltalte slog ud efter fængselsbetjenten med knyttet næve og udtalte trusler. Visitationen, der førte til episoden, blev anset for berettiget på grund af mistanke om indsmugling af cigaretter.

Landsrettens Behandling

Tiltalte ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om frifindelse eller formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse. Landsretten behandlede sagen den 24. juni 2021.

Landsretten fandt også tiltalte skyldig og forhøjede straffen til fængsel i 6 måneder. Denne straf blev fastsat som en fællesstraf med den betingede del af en dom af 5. oktober 2020 for hæleri (Straffeloven § 290, stk. 2, jf. stk. 1) og som en tillægsstraf til andre domme i medfør af Straffeloven § 61, stk. 1 og Straffeloven § 89.

Landsretten lagde vægt på tiltaltes tidligere straffe for lignende kriminalitet, det hurtige recidiv, og at forholdet var begået under afsoning, hvilket er en skærpende omstændighed jf. Straffeloven § 81, nr. 12.

Anbringender for Højesteret

Tiltalte ankede landsrettens dom til Højesteret med påstand om formildelse, især med henblik på at straffen ikke skulle fastsættes som en fællesstraf med den betingede del af hæleridommen. Tiltalte argumenterede for, at Straffeloven § 61, stk. 1 ikke udtrykkeligt regulerer forhold begået før en kombinationsdom, og at rettergangsskridt var taget før prøvetidens fastsættelse, ikke i prøvetiden. Han mente, at den betingede del af hæleridommen burde forblive betinget, da han havde overholdt betingelserne, og at forholdene ikke var ligeartede.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom. De anførte, at Straffeloven § 61, stk. 1 eller dens analogi finder anvendelse, når rettergangsskridt er foretaget "inden prøvetidens udløb", uanset om det er "i prøvetiden". Formålet med bestemmelsen er at foretage en fornyet domstolsvurdering ved sammenstød, og den gælder også for delvist betingede domme efter Straffeloven § 58 og rene betingede domme efter Straffeloven § 56. Anklagemyndigheden fremhævede også, at straffen for Straffeloven § 119, stk. 1 blev skærpet i 2019, og at de konkrete omstændigheder, herunder kvalificerede trusler og gentagen kriminalitet under afsoning, talte for en ubetinget fængselsstraf.

Højesterets Afgørelse

Højesteret tiltrådte, at Straffeloven § 61, stk. 1 eller dens analogi kan anvendes, selv når rettergangsskridt er foretaget før en betinget dom er afsagt, herunder for kombinationsdomme. Dog fandt Højesteret, at den betingede del af dommen af 5. oktober 2020 for hæleri skulle forblive betinget.

Retten lagde vægt på følgende:

• Tiltalte havde afsonet 2 måneder af den straf, han blev idømt ved dommen af 5. oktober 2020.
• Ca. 8 måneder af prøvetiden på 1 år var forløbet, da landsretten afsagde dom i sagen.
• Forholdene (vold mod fængselsbetjent og hæleri) var uligeartede.

Straffen for overtrædelsen af Straffeloven § 119, stk. 1 blev fastsat som en tillægsstraf efter Straffeloven § 89 til tidligere domme. Højesteret idømte tiltalte fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byret og landsret, mens statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.