Overtrædelse af tilhold via Facebook-opslag – Højesterets dom om fortolkning af kontaktbegrebet i tilholdsloven

Sagen omhandler en række anklager mod T, der er selvstændig bygningsmaler og blogger, primært relateret til hans engagement i ulvedebatten. Anklagemyndigheden rejste tiltale for flere forhold, herunder hærværk, trusler og overtrædelse af et polititilhold.

Anklager og påstande

T var tiltalt for følgende hovedforhold:

• Hærværk: To tilfælde af hærværk den 27. juni 2019, hvor han spraymalede byzoneskilte og et skilt tilhørende Y Center, samt kirkemurene på ... Kirke i Y-by. Skaderne beløb sig til henholdsvis 4.417 kr. og 23.384 kr. (Straffeloven § 291, stk. 1).
• Trusler:
  • Den 27. juni 2019 opsatte han trækors med påskriften “RIP A og søn” og spraymalede “Blod bliver ikke glemt” på kors og bygninger, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos A og B (Straffeloven § 266).
  • I perioden 22.-23. juli 2019 truede han medlemmer af G forening i en Facebook-video med udtalelser som “de skal have en skovl i nakken” (Straffeloven § 266).
• Våbenlovsovertrædelse: Indførsel af et slagvåben (en lommelygte formet som en politistav) uden tilladelse forud for den 20. maj 2019 (Våbenloven § 4, stk. 1, nr. 4).
• Overtrædelse af tilhold: Flere tilfælde i perioden september-oktober 2019, hvor han via Facebook og sin hjemmeside indirekte kontaktede B og A, på trods af et polititilhold meddelt den 5. juli 2019 (Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1).

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og konfiskation af slagvåbnet. T erkendte sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7, men nægtede sig skyldig i de øvrige forhold.

Tiltaltes forklaring

T forklarede, at hærværket og truslerne i Y-by var en spontan aktion som ulveaktivist for at fjerne fokus fra ulveunger i medierne. Han erkendte at have lavet trækorsene og bemalingerne, herunder “RIP A”, som henviste til A, der havde dræbt en ulv. Han bestred ikke, at handlingerne var egnede til at skabe frygt.

Vedrørende slagvåbnet forklarede han, at han købte lygten som en robust lommelygte til hundeture, da han ikke længere kunne købe Maglite-lygter. Han benægtede at have truet G forening og kunne ikke se, hvorfor han skulle have sagt, at de skulle have en skovl i nakken.

Angående overtrædelse af tilholdene mod A og B, forklarede T, at han ikke forstod tilholdet, da han aldrig havde kontaktet dem direkte. Han mente, at hans Facebook-opslag var en del af den offentlige debat og hans ytringsfrihed, og at det var op til B at følge hans offentlige profil. Han nævnte A og B i opslagene, når det var relevant for ulvedebatten, da de var med til at stifte G forening.

Vidneforklaringer

A forklarede, at han fandt “RIP”-budskaberne ubehagelige og var rystet. Han havde tidligere modtaget trusler fra T på offentlige medier. B forklarede, at han anmodede om tilhold på grund af T’s voldsomme udtalelser og trusler. Han blev bange, da T efter truslerne foretog konkrete handlinger, og frygtede næste skridt. Han er nu formand for G forening.

Vidnet E, medlem af G forening, forklarede, at hun så en video, hvor T sagde, at han ville have navne på medlemmer af G forening, fordi “de skulle have en skovl i nakken”. Hun opfattede det som en klar trussel, da T fremstod vred, men fattet og målrettet. Videoen blev slettet kort efter, at hun kommenterede på den.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, der havde fundet T skyldig i hærværk, trusler, våbenlovsovertrædelse og gentagne overtrædelser af tilhold mod A og B. Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage.

Højesterets vurdering af tilholdsovertrædelser

Højesteret behandlede spørgsmålet om, hvorvidt Landsretten havde anvendt Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1 korrekt i forhold til de indirekte kontakter med A og B (forhold 5 og 9-11). Højesteret fastslog, at kontaktbegrebet i lovens § 1 skal forstås bredt, og at det afgørende er, om en handling reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt til den forurettede, selvom den ikke er direkte adresseret.

Højesteret lagde vægt på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder opslagets indhold, om den forurettede var nævnt, samt karakteren og omfanget af den uønskede kontakt, der lå til grund for tilholdet. Landsrettens bevisvurdering, der konkluderede, at T var bekendt med, at opslagene ville nå A og B og medføre henvendelser fra hans følgere, kunne ikke efterprøves.

Højesteret fandt, at Landsretten havde anvendt lovens § 1 korrekt, og at T med rette var fundet skyldig i forhold 5 og 9-11. Det blev også fastslået, at domfældelsen ikke var i strid med Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 13 (beføjet kontakt) eller artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ytringsfrihed.

Strafudmåling

Højesteret fandt, at straffen på 40 dages ubetinget fængsel var passende. Retten lagde vægt på, at truslerne (forhold 3 og 6) var grove og velovervejede, og at hærværket (forhold 1 og 2) var planlagt og velorganiseret. Højesteret bemærkede, at T under sagen havde fastholdt, at hans handlinger var rimelige og nødvendige.

Den betingede straf, som T var idømt ved Retten i Aalborgs dom af 12. august 2021 for hærværk af betydeligt omfang, blev fastsat som en tillægsstraf til Landsrettens dom i denne sag i medfør af Straffeloven § 89. Højesteret fandt ikke grundlag for at anvende Straffeloven § 61, stk. 1 analogt i denne situation.

Konfiskation og erstatning

Byretten havde bestemt konfiskation af slagvåbnet i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1 og tilkendt erstatning til X Kommune (4.417 kr.) og X Menighedsråd (23.384 kr.). Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at bestemmelsen om erstatning udgik, da kravene var henskudt til eventuelt civilt søgsmål. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom i sin helhed.