Konkurskarantæne pålagt direktører for manglende bogføring og ulovligt kapitalejerlån

Sagen omhandlede to direktører, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, i Virksomhed IVS 1, som kurator begærede pålagt konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Virksomhed IVS 1, stiftet den 14. juni 2016 med en selskabskapital på 1.000 kr., drev detailhandel med mandebeklædning. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 4. april 2017 efter en konkursbegæring fra Nykredit Bank A/S, foranlediget af en betydelig gæld på 396.098,96 kr. og en falsk kautionserklæring afgivet af Sagsøgte 2.

Direktørperioder

• Sagsøgte 1: Registreret direktør fra 14. juni 2016 til 9. januar 2017, heraf administrerende direktør i hele perioden.
• Sagsøgte 2: Registreret direktør fra 14. juni 2016 til 1. august 2016 og igen fra 13. september 2016 til 1. marts 2017. Var enedirektør fra 9. januar 2017 til 1. marts 2017.

Kurators påstande

Kurator gjorde gældende, at begge sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. Konkursloven § 157, stk. 1. De centrale kritikpunkter var:

• Mangelfuld bogføring: Selskabet havde på intet tidspunkt foretaget korrekt bogføring, og det fysiske bilagsmateriale var usorteret og mangelfuldt opbevaret, i strid med Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10.
• Ulovligt kapitalejerlån: Kurator identificerede en række transaktioner og kontanthævninger af personlig karakter, som udgjorde ulovlige kapitalejerlån i strid med Selskabsloven § 210, stk. 1 og § 2.
• Manglende udlevering af aktiver: Aktiver til en værdi af over 100.000 kr., købt af selskabet, var ikke udleveret til konkursboet.
• Moms og A-skat: Selskabet havde indberettet nul i A-skat og negativ moms, hvilket resulterede i udbetalinger fra SKAT på 96.743 kr., på trods af manglende aktiver. Kurator kunne ikke kontrollere indberetningerne grundet manglende bilag.

Sagsøgtes anbringender

Begge sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse og gjorde gældende, at kurator ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for konkurskarantæne var opfyldt.

• Sagsøgte 1 anførte, at hun var sygeplejerske uden erfaring med virksomhedsdrift, og at Sagsøgte 2 havde stået for den daglige drift og indkøb. Hun trak sig fra direktionen, da hun opdagede Sagsøgte 2's forfalskning af kautionserklæringen og havde herefter ikke adgang til selskabets bogføring. Hun mente ikke at have udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og burde ikke pålægges karantæne.
• Sagsøgte 2 forklarede, at de omstridte transaktioner vedrørte opstart af virksomheden, og at manglende aktiver skyldtes tyveri, ødelæggelse eller bortskaffelse. Han erkendte at have forfalsket kautionserklæringen og havde selv kontaktet advokat for at råde bod på forholdet, hvilket ifølge ham viste, at han havde "lært" af situationen og derfor ikke var uegnet til fremtidig virksomhedsdrift.

Begge sagsøgte gjorde subsidiært gældende, at en eventuel karantæneperiode skulle være kortere end tre år, typisk to år, grundet den lange sagsbehandlingstid på ca. 1 år og 7 måneder fra konkursdekretets afsigelse, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sø- og Handelsretten fandt, at både Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 havde tilsidesat deres pligter som direktører og udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket gjorde dem uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. Konkursloven § 157, stk. 1.

Retten lagde til grund, at:

• Der ikke var modtaget et fuldstændigt bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10 vedrørende bogføring, registrering og opbevaring.
• Ikke-ubetydelige beløb var hævet fra selskabets bankkonto, som ikke kunne henføres til selskabets drift, og som udgjorde ulovlige kapitalejerlån i strid med Selskabsloven § 210, stk. 1 og § 2.
• Selskabet havde foretaget nulindberetninger af A-skat og indberettet negativ moms, hvilket førte til udbetalinger fra SKAT på 96.743 kr., uden at kurator eller SKAT kunne kontrollere korrektheden grundet manglende bilag.
• Indkøbte aktiver ikke var udleveret til konkursboet, og sagsøgtes forklaringer om tyveri eller bortkomst ikke var godtgjort.

Retten fandt, at det var rimeligt at pålægge begge sagsøgte konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 2. Sagsøgte 1's argument om, at hun i vidt omfang overlod driften til Sagsøgte 2, ændrede ikke rettens vurdering af hendes ansvar.

Karantæneperioden blev fastsat til tre år for begge sagsøgte, jf. Konkursloven § 158, stk. 1. Retten bemærkede, at den lange sagsbehandlingstid på ca. 1 år og 7 måneder i det væsentligste måtte tilskrives de sagsøgtes forhold, hvorfor der ikke var grundlag for en kortere karantæneperiode.

Afgørelse

• Sagsøgte 1 pålægges konkurskarantæne i tre år.
• Sagsøgte 2 pålægges konkurskarantæne i tre år.
• Sagsøgte 1 skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 50.000 kr. inkl. moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 2.
• Sagsøgte 2 skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 50.000 kr. inkl. moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 2.