Frifindelse for konkurskarantæne - Mindre overtrædelser af bogførings- og regnskabsloven

Sagen omhandlede en kurators påstand om konkurskarantæne i tre år mod sagsøgte, der var direktør for Virksomhed ApS 1, som blev taget under konkursbehandling den 26. april 2016 efter en konkursbegæring fra SKAT. Kurator anførte, at sagsøgte havde udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket havde medført et betydeligt tab for SKAT på 1.602.480,08 kr. og gjorde sagsøgte uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Baggrund og Finansielle Forhold

Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 16. april 2014 med en selskabskapital på 50.000 kr. Sagsøgte var direktør fra stiftelsen til selskabets ophør. Selskabets årsrapport for 2014, offentliggjort den 6. juli 2015, viste et negativt resultat på 1.221.362 kr. og en negativ egenkapital på 1.171.362 kr. Ved udgangen af 2014 androg den samlede gæld til SKAT over 800.000 kr. Selskabet afleverede ikke årsrapport for 2015.

SKATs krav i konkursboet var opgjort til 950.635,76 kr., primært vedrørende A-skat, AM-bidrag og moms. Den samlede gæld til SKAT var steget til 1.602.480,08 kr. pr. 31. august 2017. Kurator fremhævede, at selskabet systematisk og kontinuerligt havde oparbejdet gæld til SKAT fra stiftelsen til konkursdekretets afsigelse, og at der kun var foretaget få indbetalinger, som ikke dækkede de løbende forfaldne skatter og afgifter. Kurator påpegede, at sagsøgte havde forsømt at afregne A-skat, AM-bidrag og moms i strid med Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Momsloven § 56, stk. 1 og Opkrævningsloven § 2, stk. 4 og § 5.

Bogføringsforhold

Kurator kritiserede selskabets bogføring for at være mangelfuld, herunder manglende bilag og unummererede posteringer, hvilket forhindrede et kontrolspor. Dette blev anset for en overtrædelse af Bogføringsloven § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 9, stk. 1. Desuden blev årsrapporten for 2014 indleveret for sent, i strid med Årsregnskabsloven § 138.

Sagsøgtes Forsvar

Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at han havde gjort en aktiv indsats for at rette op på selskabets økonomi. Dette inkluderede omstrukturering af virksomheden, fokus på det danske marked, reduktion af egen og ægtefælles løn i 2015 samt indskud af 100.000 kr. i selskabet. Sagsøgte indgik desuden en afdragsordning med SKAT i sommeren 2015, som blev overholdt i 6-7 måneder. Da den økonomiske genopretning ikke skete som forventet, kontaktede sagsøgte SKAT i februar 2016 for en ny aftale, hvilket dog blev afvist. Sagsøgte bestred, at gælden til SKAT var systematisk oparbejdet, og at bogføringsmaterialet var mangelfuldt i et omfang, der udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse. Han fremhævede, at alle fakturaer var betalt og fremgik af bankudtog, og at den sene indlevering af årsrapporten var af mindre betydning.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1 ikke var opfyldt, og sagsøgte blev derfor frifundet.

Retten lagde til grund, at selskabet allerede i 2014 havde et betydeligt underskud og negativ egenkapital, og at gælden til SKAT var betydelig. Retten bemærkede dog, at ledelsen havde en forventning om at genetablere egenkapitalen og foretog en omorganisering af virksomheden med fokus på det danske marked. Sagsøgte og dennes ægtefælle reducerede deres løn i 2015, og sagsøgte tog initiativ til en afdragsordning med SKAT i sommeren 2015, hvoraf et afdrag på 65.000 kr. blev erlagt i oktober 2015. Gælden til SKAT blev midlertidigt nedbragt i perioden fra marts til juli 2015, og der blev løbende betalt ydelser til SKAT frem til december 2015, omend ikke de fulde skyldige beløb.

Retten fandt, at en ledelse bør have en vis frist til at forsøge at redde en virksomhed, især når dette sker uden en væsentlig forøgelse af gælden og efter aftale med SKAT. Da selskabet i begyndelsen af 2016 kontaktede SKAT for en ny afdragsordning, og driften kun fortsatte frem til begyndelsen af 2016 efter den sidste betaling til SKAT, fandt retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der forelå groft uforsvarlig forretningsførelse. Det blev anset for uden betydning, at selskabet blev taget under konkursbehandling på SKATs begæring.

Vedrørende bogføringen lagde retten til grund, at selskabet i det væsentlige havde foretaget indberetninger til det offentlige og løbende bogføring. Den omstændighed, at der var åbentstående fakturaer, som ikke var bogført på konkurstidspunktet, blev anset for at være af mindre væsentlig betydning, da de var betalt og fremgik af selskabets konto. Tilsvarende gjaldt den korte forsinkelse med indlevering af årsrapporten for 2014.

Retten konkluderede, at sagsøgte ikke kunne antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse. Sagsøgte blev derfor frifundet for påstanden om konkurskarantæne.

Omkostningerne blev fastsat under hensyn til sagens karakter og omfang. Statskassen skulle betale sagens omkostninger, herunder kurators vederlag på 40.000 kr. inkl. moms og sagsøgtes beskikkede advokats salær på 40.000 kr. inkl. moms.