Konkurskarantæne pålagt "de facto" direktør trods manglende registrering hos Erhvervsstyrelsen

Sagen omhandlede en anmodning fra kurator i konkursboet efter Virksomhed ApS 1 om at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne i tre år. Sagsøgte, der ikke var registreret som direktør, bestred at have været den reelle leder af selskabet og påstod frifindelse, subsidiært formildelse.

Selskabets baggrund og konkurs

Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 7. april 2014. Den registrerede direktør, Vidnet, var registreret frem til den 20. april 2016. Sagsøgte var aldrig registreret i selskabets ledelse. Selskabet havde regnskabsår fra den 1. oktober til den 30. september, og den første regnskabsperiode (7. april 2014 – 30. september 2015) manglede indlevering af årsrapport.

Erhvervsstyrelsen traf den 20. april 2016 beslutning om tvangsopløsning af selskabet grundet den manglende årsrapport. Selskabet blev efterfølgende taget under konkursbehandling den 19. juli 2016.

Kurators påstande og oplysninger

Kurator anførte, at Sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette blev begrundet med:

• Manglende bogføring og årsrapport: Kurator havde ikke modtaget bilags- eller bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke aflagt årsrapport. Det var uafklaret, om der overhovedet var bogført.
• Kontanthævninger: Fra april til juni 2015 var der hævet DKK 104.000 fra selskabets driftskonto via syv kontanthævninger. Kurator lagde til grund, at disse var til privat forbrug, da der ikke var adgang til bogføringsmateriale, og at Sagsøgte som den eneste havde fuldmagt og hævekort til kontoen.
• Manglende angivelse af afgifter og moms: SKAT havde anmeldt krav på DKK 143.145,87 for ubetalte chokoladeafgifter, moms og andre afgifter, som ikke var angivet eller betalt.
• Stråmandskonstruktion: Vidnet havde forklaret, at Sagsøgte de facto var direktør for selskabet, mens Vidnet blot fungerede som sælger og ikke havde kendskab til selskabets forhold eller aktiver. Sagsøgte havde som den eneste fuldmagt og hævekort til selskabets driftskonto.

Sagsøgtes forsvar

Sagsøgte bestred kurators påstande og anførte:

• Ikke reelt ansvarlig: Sagsøgte bestred at have været ansvarlig for driften, bogføringen eller angivelsen af afgifter og moms. Sagsøgte hævdede kun at have fungeret som indkøbskonsulent og investor.
• Kontanthævninger som lånetilbagebetaling: De hævede DKK 104.000 var en tilbagebetaling af et lån, som Sagsøgte havde ydet selskabet som startkapital. Sagsøgte fremlagde et gældsbrev af 18. marts 2015, hvoraf det fremgik, at Vidnet havde lånt DKK 521.400 af Sagsøgte.
• Tidligere konkurskarantæne: Sagsøgte henviste til en tidligere konkurskarantæne pålagt i forbindelse med Virksomhed ApS 2, hvor Sagsøgte var direktør og ejer. Sagsøgte mente, at Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 var koncernforbundne, og at den tidligere karantæne burde forhindre en ny eller forlængelse af karantæneperioden.
• Konkursårsag: Sagsøgte anførte, at den reelle årsag til konkursen var, at selskabets største kreditor (Virksomhed Vidnet) ikke betalte regninger modtaget fra Virksomhed ApS 1.

Vidnets forklaring

Vidnet forklarede, at Sagsøgte var hans nevø og varetog opgaver omkring skat, moms, regnskaber og bogføring. Sagsøgte var selskabets daglige leder og havde kontakten til importselskaber. Sagsøgte var den eneste med adgang til selskabets bankkonto. Vidnet var ikke klar over, at han var registreret som stifter og ledelse, og havde ikke underskrevet stiftelsesdokumenter. Vidnet åbnede bankkontoen på Sagsøgtes anmodning, men fik ikke hævekort eller kode. Vidnet havde ikke adgang til at hæve midler, men indbetalte midler. Vidnet var kunde, ikke ansat. Vidnet underskrev et gældsbrev, men forstod det ikke og mente, det var forkert.

Sø- og Handelsretten fandt, at Sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at Virksomhed ApS 1 blev taget under konkursbehandling den 19. juli 2016, med fristdag den 20. april 2016. Fristen for konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1 løber fra den 20. april 2015.

• Sagsøgtes rolle som de facto-leder: Det var ubestridt, at Sagsøgte havde fuldmagt og hævekort til selskabets bankkonto, og retten fandt det godtgjort, at ingen andre havde adgang hertil. Sagsøgte var desuden anført som kontaktperson på selskabets lejekontrakt. På baggrund af Vidnets forklaring fandt retten det bevist, at Sagsøgte fungerede som selskabets reelle ledelse med ansvar for bogføring og regnskab i den relevante periode.

• Manglende bogføring og årsrapport: Retten fandt det godtgjort, at kurator ikke havde modtaget fuldstændigt bogføringsmateriale, og at selskabet ikke havde overholdt Bogføringsloven § 9 og årsregnskabslovens regler om registrering af transaktioner, opbevaring af regnskabsmateriale og udarbejdelse af årsregnskab.

• Kontanthævninger: Retten lagde til grund, at et ikke ubetydeligt beløb var hævet fra selskabets bankkonto, som i mangel af bogføringsmateriale ikke kunne henføres til selskabets drift. Det blev ikke godtgjort, at hævningerne var sket med henblik på inddækning af et tidligere ydet lån til selskabet.

• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde undladt at foretage indberetning og afregning af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

• Konkursårsag: Retten bemærkede, at selskabets konkurs skyldtes Erhvervsstyrelsens beslutning om tvangsopløsning og således ikke udefrakommende begivenheder.

• Tidligere konkurskarantæne: Retten fandt, at de faktiske forhold omkring den tidligere konkurskarantænesag ikke var tilstrækkeligt belyst. Det blev ikke godtgjort, at Virksomhed ApS 1 var koncernforbundet med Virksomhed ApS 2, og der var derfor ikke grundlag for at undlade at pålægge konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 3.

Afgørelse

Retten fandt, at Sagsøgte havde tilsidesat sine pligter som ledelse og udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og derfor var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Sagsøgte blev pålagt konkurskarantæne i tre år, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2. Perioden blev fastsat til tre år, da der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt DKK 79.591,17 (inkl. moms), jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2.