Bod for overenskomststridige pauser: Arriva Skandinavien A/S mod 3F Transportgruppen

Denne faglige voldgiftssag omhandlede en uoverensstemmelse mellem 3F Transportgruppen (klager) og DIO I for Arriva Skandinavien A/S (indklagede) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Arriva havde tilsidesat Overenskomst for rutebilchauffører m.fl. § 1, stk. 4, om planlægning af pauser. Sagen fokuserede specifikt på de 15% af vagterne, hvor pauserne kan lægges uden for den normale tidsramme (tidligere end 1 time efter vagtens begyndelse og senere end 1 time før vagtens afslutning).

Klager nedlagde påstand om, at Arriva Skandinavien A/S skulle betale en skærpet bod til Fagligt Fælles Forbund. Indklagede påstod frifindelse, subsidiært fastsættelse af en mild bod. Parterne var enige om, at bodspørgsmålet skulle afgøres ved faglig voldgift.

Baggrund for sagen

Sagen byggede på en række tidligere afgørelser og tilkendegivelser:

• En opmandskendelse fra 2002 fastslog, at en pause "hverken kan begynde eller afslutte tjenesten".
• En retsformandsafgørelse fra 2007 pålagde Arriva bod for erkendte overenskomstbrud, hvor pauser var lagt som start eller afslutning på en vagt. Parterne var dengang enige om at henvise spørgsmålet om omgåelse af overenskomsten, når der kun var en meget kort arbejdsperiode før eller efter en pause, til faglig voldgift.
• En opmandstilkendegivelse fra 2008 gav forbundet medhold i, at en overvejende del af vagtplanerne indeholdt pauser, der i realiteten startede eller sluttede vagterne, og dermed var i strid med overenskomstens § 1, stk. 4. Opmanden bemærkede, at "Opstart", "Afslut" og "Afregning" måtte anses som accessoriske til buskørslen og ikke kunne sammenlignes med det chaufførarbejde, som pauserne skulle lette virkningerne af.

Den aktuelle sag angik ca. 18.500 vagter, primært i Esbjerg og Aalborg, der tidsmæssigt var placeret i perioden efter retsformandsafgørelsen af 4. juni 2007 og overvejende indtil opmandstilkendegivelsen af 24. januar 2008. Disse tilfælde involverede pauser, der var placeret umiddelbart før eller efter meget korte perioder med "opstart", kørsel til/fra garageanlæg af få minutters varighed, "afslut" og/eller "afregning", hvilket i realiteten betød, at pauserne startede eller sluttede vagterne. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. januar 2012, og da der ikke kunne opnås enighed blandt voldgiftsrettens medlemmer, blev afgørelsen truffet af opmanden.

Opmandens afgørelse og begrundelse

Opmanden fandt, at Arriva Skandinavien A/S var forpligtet til at betale bod for overtrædelse af overenskomstens § 1, stk. 4.

Begrundelsen for afgørelsen var som følger:

• Sagen omhandlede ca. 18.500 tilfælde, hvor pauser var placeret umiddelbart før eller efter korte, accessoriske opgaver som "opstart", kørsel af få minutters varighed til/fra garageanlæg, "afslut" eller "afregning". Disse tilfælde var i en tidligere opmandstilkendegivelse fra 2008 anset for situationer, hvor pauserne "i realiteten starter eller slutter vagterne", eller hvor der kunne statueres omgåelse af overenskomsten.
• De omstridte tilfælde fandt overvejende sted i perioden mellem en retsformandsafgørelse fra 2007 og opmandstilkendegivelsen fra 2008.
• Virksomheden var efter retsformandsafgørelsen af 4. juni 2007 klar over, at forbundet anså sådanne forhold for både overenskomststridige og bodspådragende, men valgte alligevel at fortsætte praksis.
• Det blev vurderet, at der heller ikke forud for opmandstilkendegivelsen af 24. januar 2008 kunne herske rimelig tvivl om, at denne praksis stred mod overenskomstens § 1, stk. 4, baseret på en tidligere opmandskendelse fra 2002.
• Selvom chaufførerne ikke havde lidt indtægtstab, og virksomheden ikke havde opnået markante besparelser, fandtes bod at være forskyldt på grund af det betydelige antal overenskomststridigt placerede vagter.
• Boden blev skønsmæssigt fastsat til 200.000 kr.
• Hver part skulle bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar mv.