Fortolkning af arbejdstidsregler ved konflikt: FOA mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Sagen omhandler fortolkningen af arbejdstidsreglerne i overenskomsten fra 2005 mellem Fag og Arbejde (FOA) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i forbindelse med en arbejdskonflikt i foråret 2008. Konflikten, der varede fra den 16. april til den 26. maj 2008, afbrød en igangværende normperiode på 14 uger, som eksempelvis på Roskilde Sygehus.

Medarbejderne blev aflønnet for de faktisk præsterede arbejdstimer i perioderne før og efter konflikten, hvilket var i overensstemmelse med en aftale fra 1987. For den del af normperioden, der lå forud for konflikten, skete der ingen afregning af timeoverskud eller -underskud, med henvisning til en tidligere faglig voldgiftskendelse.

Parternes Hovedspørgsmål og Argumenter

FOA's opfattelse:

• Konfliktperioden skal opfattes som en "død" periode, hvor den afbrudte normperiode enten suspenderes og fortsætter efter konfliktens ophør, eller en ny normperiode igangsættes.
• Hvis en ny normperiode igangsættes, skal der ske efterregulering for den afbrudte normperiode, både for timeunderskud og timeoverskud. Dog uden tilbagebetalingspligt for medarbejdere, der i god tro har modtaget for meget.
• Afholdelse af planlagte erstatningsfridage for søgnehelligdage kan ikke finde sted under en lovligt varslet konflikt.
• Normtimetallet skal nedskrives for arbejde på søgnehelligdage, der ligger forud for konfliktens ikrafttræden, i den forholdsmæssige del af normperioden, hvor FOA's medlemmer har udført arbejde.

RLTN's opfattelse:

• Arbejdsgiver har været berettiget til at lade normperioden fortsætte i et "skyggeforløb" under konfliktperioden, således at ansatte ved konfliktens ophør indgår igen med det plus- eller minustimetal, de ville have haft.
• Subsidiært kunne en ny normperiode være fastsat ved konfliktens ophør, dog uden efterregulering for den afbrudte normperiode, eller i det mindste en efterregulering, der går begge veje.
• RLTN fremhævede, at den valgte løsning undgik store planlægningsmæssige vanskeligheder.

Under voldgiftsforhandlingen blev der afgivet forklaring af Erik Møller fra Region Hovedstaden.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fastslår, at iværksættelse af en lovlig strejke eller lockout som udgangspunkt afbryder de individuelle arbejdsforhold, og ikke blot suspenderer dem. Selvom arbejdskonflikten i visse henseender kan have suspensiv karakter for medarbejdere, der genindtræder i deres hidtidige stilling (f.eks. anciennitet), kan dette ikke udledes til at betyde, at en igangværende normperiode også anses som suspenderet, eller at der skal ske efterregulering for den del af normperioden, der var forløbet ved konfliktens iværksættelse.

Med henvisning til tidligere afgørelser, herunder en opmandskendelse af 16. december 2007 og Arbejdsrettens dom af 19. marts 2010, der understøtter princippet om, at der ikke er hjemmel til individuel opgørelse af arbejdstid for dele af en normperiode ved fratrædelse midt i perioden, og at der ikke optjenes ret til fridage under en strejkeperiode, afgøres det, at:

• Hvad der i henhold til vagtplanen måtte være lagt af arbejdsdage, arbejdsfri dage og FO-dage i konfliktperioden, bortfalder.
• Der optjenes ikke ret til erstatningsfridage i konfliktperioden.
• Der skal ikke ske efterregulering for nogen del af den normperiode, der var påbegyndt ved strejkens iværksættelse.
• Erstatningsfridage, der måtte være planlagt til afholdelse i strejkeperioden, er bortfaldet og kan ikke kræves afholdt efter arbejdets genoptagelse.

Opmanden bemærker, at hensynet til en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og medarbejdernes kendskab til arbejdstidsplanen i god tid taler imod FOA's foreslåede modeller. RLTN's model, hvor den igangværende normperiode fortsætter i et skyggeforløb under konfliktperioden, medfører planlægningsmæssige fordele, da der ikke skal ske ændringer i arbejdstidsplanen ved konfliktens ophør.

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at tage FOA's påstande til følge. Regionernes Lønnings- og Takstnævn frifindes.