Uenighed om opsigelse: Medarbejder kræver løn efter sygefraværssamtale

Denne sag omhandler en tvist mellem Fødevareforbundet NNF, på vegne af medlem A, og DI, på vegne af Danish Crown Tønder-Oksekødsdivision. Sagens kerne var, hvorvidt medarbejder A selv opsagde sin stilling under en sygefraværssamtale den 18. juni 2010, eller om ansættelsesforholdet blev bragt til ophør af Danish Crown. Afgørelsen af dette spørgsmål var afgørende for, om A havde krav på 6 ugers løn.

Baggrund og Parternes Påstande

Medarbejder A, der havde været ansat i slagteribranchen siden 1987 og hos Danish Crown Tønder siden 2001, sygemeldte sig den 7. juni 2010 med hofteproblemer, der forhindrede ham i at udføre sit arbejde. Den 18. juni 2010 deltog A, ledsaget af sin tillidsrepræsentant Villy Petersen, i en sygefraværssamtale med sin nærmeste overordnede, Preben Lauridsen, fra Danish Crown.

Fødevareforbundet NNF påstod, at Danish Crown havde ophævet As ansættelsesforhold og derfor skulle betale 6 ugers løn med procesrente. DI påstod frifindelse, men anerkendte, at hvis ansættelsesforholdet blev anset for ophørt af Danish Crown, havde A krav på den påståede løn.

Vidneforklaringer og Bevisførelse

Under sagen blev der afgivet forklaringer af A, Villy Petersen (tillidsrepræsentant), Preben Lauridsen (produktionsmester) og Jette Fastrup (lønningsleder).

• A forklarede, at han under samtalen udtrykte, at han havde det skidt og ikke kunne svare på, hvornår han kunne vende tilbage til arbejdet. Han havde ikke til hensigt at opsige sin stilling, og hverken han eller Preben Lauridsen nævnte opsigelse. Han blev bedt om at tømme sit garderobeskab, hvilket han opfattede som en besparelse på vask. Han modtog først dagen efter et brev om opsigelse dateret den 18. juni 2010.
• Villy Petersen bekræftede, at A udtrykte, at han ikke var i stand til at klare arbejdet fremover. Han forklarede, at det var almindeligt at tømme skabe ved længere tids sygdom for at spare vaskeomkostninger, men normalt uden at aflevere nøglen.
• Preben Lauridsen forklarede, at A under samtalen sagde, at han "ikke kom mere", fordi han ikke kunne holde til arbejdet fysisk og psykisk. Han opfattede dette som en opsigelse, men spurgte ikke nærmere ind til det og bad ikke A underskrive noget. Han bad A tømme skabet og aflevere nøglen, hvilket ifølge ham kun sker ved fratrædelser.
• Jette Fastrup bekræftede, at Preben Lauridsen kontaktede hende efter mødet og spurgte, hvordan han skulle forholde sig, da en medarbejder havde sagt, at han "ikke kom mere". De blev enige om at bekræfte opsigelsen skriftligt. Hun blev senere forbavset, da NNF bestred, at A havde opsagt sin stilling, og Villy Petersen bekræftede, at A's udtalelse var blevet drøftet efter mødet.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten, ved opmanden, fandt, at der ikke forelå en skriftlig opsigelse eller notater fra sygefraværssamtalen den 18. juni 2010, der bekræftede en opsigelse.

Opmanden lagde til grund, at Preben Lauridsen havde forklaret, at A under samtalen sagde, at han "ikke kom mere", fordi han ikke kunne holde til arbejdet fysisk og psykisk. Denne forklaring blev støttet af Jette Fastrups samtale med Preben Lauridsen og det brev, der blev sendt til A samme dag.

Imidlertid fandt opmanden, at en sådan udtalelse – set i lyset af As og Villy Petersens forklaringer om, at A alene udtalte sig om sine daværende helbredsforhold – i sig selv ikke kunne betegnes som en klar og tydelig opsigelse af ansættelsesforholdet. Dette blev begrundet med flere forhold:

• A havde ingen økonomisk fordel ved at opsige sin stilling; tværtimod ville han miste krav på sygeløn.
• Spørgsmålet om As opsigelse af ansættelsesforholdet blev ikke yderligere berørt eller uddybet under samtalen, selv ifølge Preben Lauridsens egen forklaring.
• Det forhold, at A og hans tillidsrepræsentant ikke protesterede over Preben Lauridsens krav om at tømme garderobeskabet og aflevere nøglen, blev under disse omstændigheder ikke anset for tilstrækkeligt bevis for, at A var klar over, at hans udtalelser kunne opfattes som en opsigelse af ansættelsesforholdet.

På baggrund heraf konkluderede Arbejdsretten, at:

• Indklagede (DI for Danish Crown) ikke havde godtgjort, at ansættelsesforholdet blev opsagt af A.
• Ansættelsesforholdet herefter måtte anses for at være ophørt på foranledning af Danish Crown.
• A som følge heraf, og efter parternes samstemmende påstande, havde krav på løn i yderligere 6 uger med sædvanlig procesrente fra de enkelte ydelsers forfald til betaling sker.