Individuel varsling af lønnedgang aftalt via kollektiv overenskomst

Denne sag omhandler fortolkningen af en kollektiv overenskomst i relation til funktionærlovens bestemmelser om varsling af væsentlige ændringer i ansættelsesvilkår, specifikt lønforringelser. Tvisten opstod, da en arbejdsgiver implementerede ændringer i lønvilkårene, som ifølge medarbejderne udgjorde en væsentlig forringelse. Det centrale spørgsmål var, hvorvidt sådanne ændringer, selvom de måtte være dækket af en overenskomst, krævede individuel varsling over for den enkelte medarbejder med dennes individuelle opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven.

Arbejdsgiversiden argumenterede typisk for, at ændringerne var i overensstemmelse med den kollektive overenskomst, og at eventuelle forringelser var en konsekvens af overenskomstforhandlinger eller nødvendige driftsmæssige tilpasninger. De mente muligvis, at overenskomsten regulerede forholdet tilstrækkeligt, og at individuel varsling ud over overenskomstens rammer ikke var påkrævet.

Medarbejdersiden, repræsenteret af en fagforening, gjorde gældende, at selvom ændringerne måtte have rod i en overenskomst, udgjorde de en så væsentlig forringelse af de individuelle ansættelsesvilkår, at de skulle betragtes som en opsigelse af de hidtidige vilkår og en genansættelse på nye vilkår. Dette ville i så fald udløse krav om individuel varsling i henhold til funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler, hvilket ville give medarbejderen ret til at fratræde med sit individuelle opsigelsesvarsel og eventuelt kræve godtgørelse for usaglig opsigelse, hvis varslet ikke blev overholdt.

Sagens baggrund

Sagen udsprang af en situation, hvor arbejdsgiveren foretog ændringer i lønstrukturen, der medførte en nedgang i den faktiske løn for visse medarbejdere. Disse ændringer blev implementeret med henvisning til en ny fortolkning eller revision af den gældende overenskomst.

Centrale juridiske spørgsmål

• Hvorvidt en væsentlig forringelse af lønvilkår, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, kræver individuel varsling i henhold til funktionærlovens opsigelsesregler.
• Om funktionærlovens beskyttelsespræceptivitet tilsidesætter overenskomstens bestemmelser i tilfælde af væsentlige ændringer.

Arbejdsrettens afgørelse

Arbejdsretten fastslog, at selvom ændringer i lønvilkår kan have hjemmel i en kollektiv overenskomst, udgør en væsentlig forringelse af en medarbejders individuelle lønvilkår en så indgribende ændring af ansættelsesforholdet, at det skal sidestilles med en opsigelse af de hidtidige vilkår. Dette medfører, at arbejdsgiveren er forpligtet til at varsle ændringen over for den enkelte medarbejder med dennes individuelle opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven.

• Retten lagde vægt på funktionærlovens præceptive karakter, som sikrer medarbejdere en minimumsbeskyttelse, der ikke kan fraviges til ugunst for medarbejderen, medmindre loven specifikt åbner mulighed herfor.
• Det blev understreget, at en kollektiv overenskomst ikke kan tilsidesætte en medarbejders individuelle rettigheder i henhold til funktionærloven, når det drejer sig om væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene, der reelt svarer til en opsigelse.
• Arbejdsgiveren blev pålagt at betale godtgørelse til de berørte medarbejdere for manglende overholdelse af varslingsreglerne, da ændringerne blev implementeret uden tilstrækkelig individuel varsling.
• Afgørelsen præciserer, at selvom en overenskomst kan give rammer for lønforhold, skal individuelle, væsentlige forringelser stadig respektere funktionærlovens krav om varsling, da medarbejderen ellers mister muligheden for at overveje sin stilling og eventuelt søge andet arbejde inden ændringerne træder i kraft.