Fortolkning af butiksoverenskomstens bestemmelser om søgnehelligdagsreduktion efter ændring af lov om detailsalg

Sagen omhandlede en uoverensstemmelse mellem HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver vedrørende fortolkningen af butiksoverenskomstens bestemmelser om søgnehelligdagsreduktion. Kernespørgsmålet var, om en ændring i lov om detailsalg fra butikker pr. 1. juli 2010 var så væsentlig, at den udløste ikrafttrædelsen af aftalen om søgnehelligdagsreduktion for fuldtids- og deltidsansatte, som beskrevet i overenskomstens § 1, stk. 1, litra g, og § 1, stk. 2, litra g.

Baggrund

Baggrunden for sagen var Lov nr. 543 af 26. maj 2010, der ændrede lov om detailsalg fra butikker. Fra 1. juli 2010 blev det muligt for butikker at holde åbent på den første og sidste søndag i hver måned, yderligere fire valgfrie søndage årligt samt alle søndage i december, dog ikke på helligdage. Dette medførte, at butikkerne kunne holde søndagsåbent på 28-30 søndage årligt. Desuden blev rækken af butikker undtaget fra lukketidsbestemmelserne udvidet til at omfatte byggemarkeder mv., og omsætningsgrænsen i § 5 blev forhøjet fra 27,1 mio. kr. til 30,5 mio. kr. Sagen byggede på tidligere faglige voldgiftskendelser fra 2001 og 2006, som omhandlede lignende fortolkninger af overenskomstens betingelser.

Parternes Argumenter

• HK Handel (Klager) gjorde gældende, at lovændringen pr. 1. juli 2010 udgjorde en så væsentlig ændring i antallet af butikker, der måtte holde søndagsåbent, sammenlignet med retstilstanden i 2000 og parternes forståelsesnotat af 23. januar 2000, at aftalen om søgnehelligdagsreduktion skulle træde i kraft med virkning fra denne dato.
• Dansk Erhverv Arbejdsgiver (Indklagede) påstod frifindelse og argumenterede for, at butikkerne, uanset lovændringen, fortsat ikke generelt kunne holde åbent på søn- og helligdage. Subsidiært påstod de, at aftalen først skulle træde i kraft fra tidspunktet for afsigelse af kendelsen i den faglige voldgiftssag.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 29. november 2011, hvor sektorformand Jørgen Hoppe og tidligere direktør i Dansk Erhverv Kim Munch Lendal afgav forklaringer.

Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten, ved opmanden, fandt, at Dansk Erhverv Arbejdsgivers påstand om frifindelse skulle tages til følge.

Opmandens begrundelse var som følger:

• Loven om detailsalg fra butikker fastholder, at de "generelle lukketider" fortsat indebærer, at der ikke må holdes åbent på søn- og helligdage. Mulighederne for søndagsåbent er anført som undtagelser fra dette generelle forbud.
• Parternes forståelsesnotat af 23. januar 2000 om "væsentlige ændringer i antallet af butikker, der må holde søndagsåbent," skal forstås i lyset af butiksoverenskomstens betingelse om, at "butikker generelt kan holde åbent på søn- og helligdage". Notatet uddyber således ordet "generelt" og træder ikke i stedet for overenskomstaftalen.
• Med henvisning til en tidligere opmandsafgørelse af 22. december 2006, hvor 20-21 søndage med åbent ikke opfyldte betingelsen om at kunne holde søndagsåbent, blev det fastslået, at selvom butikkerne fra 1. januar 2010 kan holde åbent godt halvdelen af årets søndage (28-30 søndage), og lukketidsbegrænsningen nu også er ophævet for byggemarkeder mv., medfører dette ikke, at overenskomstens eller forståelsesnotatets betingelse om at kunne holde søndagsåbent er opfyldt.
• Den beskedne forhøjelse af omsætningsgrænsen blev ikke anset for at have reel betydning for antallet af butikker med adgang til søndagsåbent.

Som følge heraf blev Dansk Erhverv Arbejdsgiver frifundet. Hver part skulle bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar.