Kørselsgodtgørelse: Fortolkning af overenskomstens bestemmelser om sats for kilometergodtgørelse

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem FOA, der repræsenterede en ansat, A (Ann-Britt Olsen), og KA Pleje, der repræsenterede Nordpleje ApS. Kernen i tvisten var, hvorvidt A havde krav på kørselsgodtgørelse efter høj eller lav sats for benyttelse af eget køretøj i tjenesten i perioden 2009-2010.

FOA nedlagde påstand om, at Nordpleje ApS skulle betale A 10.004,73 kr. med tillæg af procesrente. Dette beløb udgjorde differencen mellem den krævede høje sats (3,56 kr./km) og den allerede udbetalte lave sats (1,90 kr./km) for 5.780,4 km, samt et beløb for en uberettiget modregning. Nordpleje ApS påstod frifindelse.

Baggrund og juridisk grundlag

Uenigheden udsprang af fortolkningen af § 7 i den overenskomst, der regulerede As ansættelse, indgået mellem KA Pleje og FOA. Denne bestemmelse fastslog, at der ydes befordringsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende statslige satser. Overenskomsten specificerede, at der for kørsel i privat bil udbetales godtgørelse efter lav sats, men at der kan udbetales godtgørelse efter høj sats, hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art.

Parterne var enige om de anvendte satser, som var identiske med satserne i Finansministeriets, Personalestyrelsens cirkulærer for tjenesterejser. Disse statslige regler indeholder en bestemmelse om, at høj sats kræver en skriftlig kørselsbemyndigelse fra tjenestestedet.

Forhandling og delvis forlig

Under den mundtlige forhandling afgav A, Kim Viking og Lone Nielsen (fra Nordpleje) forklaringer. Spørgsmålet om den hævdede uberettigede modregning blev forligt på opmandens opfordring, således at voldgiftsretten udelukkende skulle tage stilling til spørgsmålet om høj eller lav sats for kørselsgodtgørelse.

Arbejdsrettens afgørelse og begrundelse

Opmanden tilkendegav, at en opmandskendelse ville resultere i frifindelse af indklagede (Nordpleje ApS). Begrundelsen herfor var som følger:

• Fortolkning af overenskomstens § 7: Opmanden fandt, at overenskomstens § 7, der henviser til statslige satser, må forstås i lyset af de statslige regler for kørselsgodtgørelse. Selvom overenskomsten ikke direkte nævner en skriftlig bemyndigelse, som de statslige regler gør, anvender den formuleringen "kan udbetales godtgørelse pr. km efter høj sats".
• Betydningen af "kan": Opmanden fortolkede "kan" som et udtryk for, at den ansatte kun har krav på kørselsgodtgørelse efter høj sats, hvis arbejdsgiveren har givet et særskilt tilsagn herom. Dette tilsagn sidestilles med den skriftlige bemyndigelse, der kræves i de statslige regler.
• Manglende tilsagn: Da det var ubestridt, at Nordpleje ApS ikke havde givet A et sådant særskilt tilsagn, havde hun ikke krav på at modtage kørselsgodtgørelse efter høj sats.
• Konsekvens: På baggrund af denne fortolkning blev det ikke nødvendigt at vurdere, om As stilling faktisk var forbundet med regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art.

De partsudpegede voldgiftsmedlemmer afsluttede herefter sagen forligsmæssigt i overensstemmelse med opmandens tilkendegivelse, og det blev aftalt, at denne tilkendegivelse skulle tillægges virkning som en kendelse.