Afskedigelse af dyrlæge: Urimelig afskedigelse grundet samtidige nyansættelser

Sagen vedrører spørgsmålet, om Det Biovidenskabelige Fakultets afskedigelse af dyrlæge A var urimelig og ikke begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold. Dansk Dyrlægeforening for A nedlagde påstand om en godtgørelse på 292.980,48 kr., svarende til 6 måneders løn, mens Personalestyrelsen for Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, påstod frifindelse.

A blev den 1. januar 2006 ansat som lektor i intern medicin med fokus på hestesygdomme ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet). Den 27. januar 2010 blev A meddelt afsked til fratræden den 31. maj 2010, begrundet i besparelseskrav ved instituttet. A modtog en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn.

Baggrund og Argumenter

Det Biovidenskabelige Fakultet var pålagt at spare 25 mio. kr. i 2010, hvoraf instituttet skulle spare 4,2 mio. kr. Dette førte til afskedigelser. A var ansat i faggruppen kirurgi og medicin.

Samtidig med afskedigelsen af A opslog instituttet i januar 2010 en ny adjunktstilling inden for produktionssygdomme hos kvæg eller hest. Instituttet valgte at ansætte to adjunkter, hvoraf den ene havde klinisk erfaring inden for hestesygdomme og den anden inden for kvægsygdomme.

Klagerens Argumenter

• Afskedigelsen var urimelig, da instituttet samtidig opslog og besatte nye stillinger inden for samme fagområde, hvilket indikerede, at der ikke var et reelt behov for at afskedige A.

Indklagedes Argumenter

• Afskedigelsen var nødvendig på grund af besparelser.
• Institutleder Hans Henrik Dietz forklarede, at valget faldt på A efter en helhedsvurdering, der lagde vægt på:
  • As snævre faglige profil (primært heste, ingen særlig erfaring med drøvtyggere).
  • Hendes sygefravær, herunder også før sygemeldingen i sommeren 2009 (stresslidelse og middelsvær depression).
  • Hendes manglende deltagelse i vagtordningen og udkørende tilsyn af dyr.
  • Studenterklager over hendes undervisning.
• Beslutningen om at opslå adjunktstillinger blev taget i efteråret 2009 på grund af stigende studentertal og hensyn til fremtidig faglig udvikling, potentielt før den officielle meddelelse om besparelser.
• Universitetet var ikke forpligtet til at omplacere en lektor til en adjunktstilling, da disse har forskellige stillingsstrukturer og opgaver.

Vidneudsagn og Beviser

• A forklarede, at klager over hendes undervisning i juni 2009 var overraskende, og at hun udviklede en stresslidelse. Hun deltog ikke i vagtordningen efter eget ønske, da hun ikke mente, der var behov for hendes deltagelse.
• Hans Henrik Dietz (institutleder) bekræftede besparelseskravene og sin vurdering af A. Han forklarede, at beslutningen om adjunktstillinger blev taget før den officielle besparelsesmeddelelse, og at man ansatte to kvalificerede ansøgere, hvoraf den ene allerede var ansat i en post doc-stilling, og man forventede forbedret økonomi i 2011.
• Rikke Buhl (faggruppeleder og formand for bedømmelsesudvalget) forklarede, at to ansøgere til adjunktstillingerne skilte sig ud: en stærk kapacitet inden for kvæg (som man manglede undervisere til) og en med forskningsmæssig kompetence inden for hestesygdomme, der også kunne dække andre opgaver.

Afgørelse og Begrundelse

Opmanden bemærkede indledningsvis, at stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter indebærer, at en adjunktstilling er en videreuddannelsesstilling, mens en lektorstilling primært omfatter forskning og forskningsbaseret undervisning samt vejledning af adjunkter. På denne baggrund tiltrådte opmanden indklagedes opfattelse af, at universitetet ikke havde mulighed for eller pligt til at omplacere en afskediget lektor til en adjunktstilling.

Endvidere fandt opmanden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte institutledelsens skøn over, hvem af de ansatte lektorer der bedst kunne undværes, såfremt det var godtgjort, at det var nødvendigt at afskedige en lektor af besparelseshensyn.

Det afgørende spørgsmål var imidlertid, om det kunne anses for godtgjort, at afskedigelsen af A var nødvendig som følge af besparelseskravene. Instituttet opslog nemlig samtidig med afskedigelsen af A en ny adjunktstilling inden for samme område som As, og valgte at besætte denne med en person med speciale i hestesygdomme samt yderligere en adjunkt. Under disse omstændigheder påhvilede det indklagede at godtgøre, at oprettelsen af adjunktstillingerne var nødvendig af hensyn til instituttets fremtidige varetagelse af sine opgaver, eller at ændringen af stillingsstrukturen gav en væsentlig lønbesparelse.

Opmanden fandt, at:

• Der ikke var fremlagt oplysninger om, at ændringerne i stillingsstrukturen gav en lønsumsbesparelse i 2010.
• Det ikke kunne anses for godtgjort med den fornødne sikkerhed, at faglige grunde, herunder hensynet til fremtidig rekruttering, nødvendiggjorde den foretagne omlægning af stillingsstrukturen, især set i lyset af det tidsmæssige sammenfald med afskedigelsen.

På denne baggrund konkluderede opmanden, at afskedigelsen af A var urimelig og ikke begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold. I medfør af § 22, stk. 9, i Overenskomst for akademikere i staten, skulle indklagede betale en godtgørelse til A. Under hensyn til As kortvarige anciennitet og hendes fratrædelsesvilkår blev godtgørelsen fastsat til et beløb svarende til 2 måneders løn inkl. alle fast påregnelige løndele, hvilket parterne var enige om udgjorde 97.660,16 kr., med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for voldgift den 13. august 2010.

Konklusion

Det Biovidenskabelige Fakultet skal til A betale 97.660,16 kr. med procesrente fra den 13. august 2010. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.