Afgørelse om saglighed af opsigelse efter 31 års ansættelse

Sagen omhandler, hvorvidt A, en ufaglært timelønnet medarbejder med 31 års anciennitet hos Envases Europe A/S, havde krav på godtgørelse for usaglig opsigelse. A blev opsagt den 11. september 2020 som led i en afskedigelsesrunde begrundet med ordrenedgang som følge af COVID-19. I alt 13 medarbejdere, heraf 5 ufaglærte, blev opsagt i trykkeriafdelingen, hvor A arbejdede. A var den eneste af 19 medarbejdere med mere end 25 års anciennitet, der blev afskediget i denne runde.

Baggrund og Udvælgelseskriterier

Virksomhedens ledelse havde besluttet, at udvælgelsen af medarbejdere til opsigelse skulle ske på baggrund af en vurdering af faglige kompetencer, herunder faglig fleksibilitet, samt personlige kompetencer. A havde i 2013 modtaget en advarsel for manglende omhu og påpasselighed ved lakering af et produkt, hvilket forårsagede et betydeligt økonomisk tab. Han havde ikke modtaget andre advarsler for udført arbejde, og efter advarslen i 2013 havde han ikke haft lakeringsopgaver. Fra 2015 bestod hans arbejdsopgaver primært af:

• Udskrivning og aflevering af lakordrer (dagligt)
• Indsamling af plader til pladeklip (2 gange pr. uge)
• Klip af trykplader (dagligt)
• Opfyldning af handsker og førstehjælpskasser (ca. 1 gang pr. måned)
• Vedligehold af kemidatabase (begrænset omfang)
• Stigeeftersyn (1 gang årligt)

Interne Overvejelser og Vidneudsagn

Et notat fra 2015, udarbejdet af daværende advokat D (nu HR-direktør i Envases Europe A/S) efter en telefonsamtale med daværende arbejdsleder E, indikerede overvejelser om at opsige A. Notatet nævnte A's alder (48 år), lange anciennitet (+25 år), overvægt, langsommelighed på truck, manglende evne til at køre lakmaskine, samt advarslen fra 2013. Det fremgik, at virksomheden havde forsøgt at sammensætte arbejdsopgaver, der tilgodeså hans "udfordringer", og at hans stilling med ordrebehandling tidligere var nedlagt, hvilket efterlod ham med færre opgaver. Efter A's opsigelse blev hans arbejdsopgaver udført af forskellige andre medarbejdere, og hans stilling blev nedlagt.

Sagen blev mundtligt forhandlet med højesteretsdommer Lars Hjortnæs som nævnsformand og opmand. Der blev afgivet forklaringer af A, tillidsrepræsentant B, tidligere Production Manager C og Head of Human Ressources D.

Klager (3F) nedlagde påstand om, at Envases Europe A/S skulle betale en godtgørelse til A svarende til 1 uges løn pr. ansættelsesår for usaglig afskedigelse. Indklagede (DI for Envases Europe A/S) nedlagde påstand om frifindelse.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Det blev lagt til grund, at A blev opsagt på grund af arbejdsmangel, hvilket klager ikke bestred.

Arbejdsretten bemærkede, at virksomheder har en særlig forpligtelse til at undlade at afskedige medarbejdere med 25 års eller mere anciennitet på grund af arbejdsmangel. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren godtgøre, at afgørende hensyn gjorde det påkrævet at afskedige medarbejderen med høj anciennitet frem for en medarbejder med lavere anciennitet. Virksomheden skal have undersøgt mulighederne for fortsat beskæftigelse i samme stilling eller ved omplacering til en ledig stilling.

Efter bevisførelsen fandt opmanden det godtgjort, at virksomheden ved udvælgelsen af de opsagte medarbejdere anvendte saglige kriterier, herunder faglige og personlige kompetencer samt fleksibilitet.

Opmanden lagde til grund, at:

• A efter advarslen i 2013 ikke længere blev tildelt lakeringsopgaver, da virksomheden ikke ønskede at risikere yderligere tab.
• Fra 2015 var A's arbejdsopgaver tilrettelagt så lempeligt, at der reelt ikke var tilstrækkeligt arbejde til hans fuldtidsaflønning. Dette skyldtes hensyn til A's vanskeligheder med at klare de sædvanlige fulde arbejdsopgaver.
• Efter at have gennemført flere afskedigelsesrunder og vurderet A's situation, fandt virksomheden, at den ikke længere kunne forsvare at "holde hånden over" A, og det var fortsat for risikabelt at lade ham udføre lakeringsopgaver.
• Beslutningen om at afskedige A blev truffet efter, at virksomhedens HR-afdeling havde rejst spørgsmål om nødvendigheden af opsigelsen i lyset af hans lange anciennitet.

På baggrund heraf fandt opmanden det godtgjort, at virksomheden nøje havde vurderet mulighederne for at beholde A i hans hidtidige stilling. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at A var blandt de medarbejdere, der ud fra de anvendte saglige kriterier, herunder fleksibilitet, bedst kunne undværes i den givne situation.

Det blev endvidere lagt til grund, at der på opsigelsestidspunktet ikke var ledige stillinger, som A kunne omplaceres til.

Som følge af det anførte blev virksomheden frifundet.

Klager (3F) skulle betale opmandens honorar.